Den traffickede luder

Hans hånd er så stor, at kun det yderste led af mine fingre når ud over den og titter op gennem hans inderste. Han presser min ned, så den opsluges af dynen. Jeg ser på det, mens han kysser min hals og mimer sin hånds bevægelse med resten af kroppen. Den er som en lys ayers rock i en ørken af dyne, med en usynlig oase under sig, der vandspejler den. Jeg tænker på den sneengel, han laver med mig. Da jeg først kom hertil, fik jeg en madras, der formede sig efter kroppen og lignede mig, længe efter jeg var stået op. Det var ubehageligt at se mig selv ligge der, udhulet og halv, og jeg bad Torben skaffe mig en madras, der fulgte efter sine elskende i det dvælende tempo, der passer sig for liderlighedens døsende tilstand. Min søster Elisa siger at jeg ikke får søvn nok, men liderligheden er en slags drøm, der lader kroppene, min og hans, overtage synerne og sprede deres fremmede kaos i mit hoved. Det er derfor, jeg kan være døgnåben. Jeg lever i sengen.
Kunden løfter kroppen lidt, og jeg ser ned på hans røde pik, den minder mig om Elisas hænder, når de forsvinder ind i en klud for at gnide væggen ren. Hans mund drypper ned i min. Men hans øjne bliver inde i deres egen fugt. Omfavner sig selv i et dvælende blink.

Elisas livsopgave er at tage alt, hvad tiden samler sammen på overflader, og drukne det; At sætte tingene på deres rette plads, som var verden fyldt med usynlige skeder, kun en særlig gruppe mennesker kan fornemme. Hun siger at hun holder værelserne unge og sletter berøringer for at give plads til nye. Jeg tænker at min er den omvendte, rodets handling: At fjerne alt fra sine hylder og kaste det omkring, tvære de indre safter ud over vores hud. Men netop for at gøre rummet, kroppen, ny at færdes i. For at få berøringer til at bevæge sig, ligesom min krop vil slettes af madrassen, få sekunder efter jeg har rejst mig. Det er pudsigt, at man kan nå det samme resultat med så forskellige metoder. Elisa ville blive skrækslagen for at ryste dynen, hvis hun hørte mig omtale den som en ørken. Tænk, hvis den spredte sig som sandkorn i rummet. Som et smadret timeglas.

Jeg elskede Elias, som man elsker sit hoved, når det føres ind i guillotinen. Elias var ikke en mand, han var Elias, han var ikke en ting, han var Elias. Når han omfavnede mig, sluttede han ikke helt tæt omkring mig, men rørte blot mine arme og min ryg med sine underarme og holdt sin kind mod min. Da han giftede sig med en anden kvinde, så jeg ind i hendes øjne og fik øje på mig selv; Det var, som kastede hun mit billede tilbage, fordi jeg var for ulig hende til at registreres i hendes hoved. Det må jeg jo have været; Hvordan kunne han ellers vælge mellem os? Jeg var jomfru, som Elisa stadig er, og jeg troede ikke det var muligt for skeden at åbne sig, hvis først den elskede var forsvundet. Derfor var det en slags mirakel, da Torben førte fingrene med glidecremen ind i mig, og den første kunde åbnede mig, som jeg ikke troede jeg kunne åbnes. Jeg har hørt at man føder sit barn gennem skeden. Når kunderne trænger ind i mig, er det som om jeg bliver født ind i mig selv. Det første stykke tid vidste jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med mig. Hvad nytter det at eksistere, hvis ingen øjne vil tage imod mig, men blot kaster mig tilbage til mine egne øjnes overflade i en uendelighed af kvælende samtale?

Jeg føler stadig ikke, at jeg har et egentligt formål, men utåleligheden blev lidt efter lidt dulmet af strømmen af kunder. Fordi jeg opdagede, at hvis de kommer ofte nok, husker jeg dem sammen, som en eneste mand, der ikke kan få nok af mig. Eller nej, netop ikke som én mand – det ville være forfærdeligt, det ville være Elias – men som mænd. Som en bestemt slags væsener. Når de er ens, kan jeg omslutte dem med min rutine. Jeg ved, hvad de vil have. Og jeg elsker hvordan de skifter kroppe, for at jeg ikke skal trættes af gentagelsen af en hånd, en overkrop, i en uendelighed af kvælende kærlighed, jeg kun bliver mere tørstig af at drikke af.

Efter Elias virkede Torben som en trøstende engel i en mandekrop: Umulig at begære og umulig at mistro. Han kom fra et land, hvis navn var blevet synonymt med rigdom på vores sprog, og jeg bestemte mig for at begære penge, fordi de ikke kan begære tilbage. Da jeg kom hertil, blev Torben en anden og tog alle pengene; Men jeg er ikke vred på ham, for jeg har indset at pengene ville have været som kærligheden. Jeg savner hans blide stemme, som er forsvundet ind i en fasthed, der tydeligvis er fremmed også for ham selv; Men jeg forstår ham bedre end han forstår sig selv. Og jeg ved, jeg kan få ting til at ske med min krop. Når jeg smyger mig om ham og han ser væk, ind i sine egne øjnes overflade, kan jeg se på hans skridt, at det arbejder i ham. At jeg har sat noget i gang, der på en gang er velkendt og nyt for ham. Et rod.

Mændene kommer til mig, fordi jeg er en engel; De ønsker at røre mine bløde bryster og mærke, hvor lille jeg er, som et spædbarn der endnu ikke har lært at være dødelig. Og jeg tager imod dem, fordi de skader mig. Deres berøringer er for store og klodsede, deres vener tydelige og deres muskler blottet for dulmende fedt, og de kaster sig mod mig som væddere, med bløde læber og hårde pikke. De bedste af dem tager hårdt fat om mig og ligesom kvæler mine muskler, så jeg dør en smule. Jeg elsker at bade med dem, særligt hvis de tager fat om min nakke og holder mig under vandet så længe, at jeg må hive det ind i lungerne og mærker min krop som en ru prikken, der kramper af frygt. Frygt er måske det forkerte ord, for kunderne er mere forsigtige med mig, end jeg selv er, de er selvforglemmende taknemmelige og ømme overfor mit legeme og mit kælne smil; Det er vel snarere følelsen af at blive svejset sammen med hans faste hånd og forsvinde, jeg elsker. Hvorfor kalder jeg det frygt, der findes jo ikke noget mere trygt end at glemme mig selv og vide, at en anden husker mig. Jeg forstår ikke, hvordan Elisa kan udholde at være uberørt, for jeg ville for længst være død af ælde, hvis ikke kunderne brutaliserede mig og gjorde mig til mere end en engel, gjorde mig hel. Men hun renser vel sig selv, ligesom hun renser et rum.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s