[19:35]

jeg begynder at vikle bandager om mine hænder
længe før de bliver skadet
og slår knoerne ind i væggen, til det holder op med at gøre ondt.
hvis jeg planlægger tragedie, kan intet ødelægge mit liv.

jeg vil ikke slå dig ihjel.
kun dele af dig vil jeg nedbryde, så det der er tilbage kan vokse
eller undgå den kugle, der ellers ville have ramt kød
og lagret sig i dig som det evige ømme punkt
smerten, der er harmløs i sig selv
men slår dig ihjel, når nogens velmente kærtegn får dig til at snuble ud på kørebanen.

det er udmattende, så nøje jeg må
afbalancere mine lussinger
så de er stærke nok til at fremkalde vrede, men ikke had.
du skal have tænder skarpe nok til at rive gennem mit kød
men ikke så skarpe, at du bider dit eget gab i stykker.

jeg tilbringer mine nætter med at fundere over
om du nogensinde vil se tilbage på min snerren som et kærtegn.

dagene går med at smadre hovedet ind i spejlet
og fantasere om den dag, hvor du besejrer mig
og jeg endelig har nået mit mål.

3 tanker om “[19:35]

  1. Jeg overvejer at ophæve tyngdekraften, og sådan klippe jordens navlestreng over.

    (svar til: “det er udmattende, så nøje jeg må
    afbalancere mine lussinger
    så de er stærke nok til at fremkalde vrede, men ikke had”)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s