Morgen #20:57#

Havde det stået til mig
så lå jeg stadig der
og fulgte dråberne af dug
kravlende lydløst over teltet
som fingre, der langsomt finder vej
julis våde græs
og fingrene flettet
ind i dine
pegefingeren mod din håndryg
dit åndedræt der holdt det hemmeligt
om du sov eller var vågen
men dine fingre bevægede sig
og ville de have gjort det
hvis du havde sovet
havde det stået til mig
var det hele frosset fast
lige præcist i det sekund
hvor mine læber
var tættest på dine
de rørte ikke hinanden
men kom så tæt på
at elektriciteten mellem dem
kunne mærkes
havde det stået til mig
men det stod ikke til mig
det stod til solen
og den stod op
i samme beslutsomme tempo
som den gjorde hver eneste julimorgen
i en hvilken som helst jysk provinsby
og solsortens sang tog til i styrke
og pludselig stod hun der, din mor
og kaldte og sagde, at nogen havde ringet
hvad foregår der her
det er tid til at komme videre
unge mand, du skal vågne nu
som om jeg havde sovet
som om jeg havde spildt
et eneste sekund af en nat som denne
jeg blev stående lidt før jeg gik
du lignede stadig en der sov
jeg lod fingrene løbe langs hækken
på vej ud af din indkørsel
før asfalten og solen tog mig ned
havde det stået til mig
var verden gået i stå

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s