[15:35]

Findes der evner, nogen er nødt til at fratage mig, fordi jeg ikke kan styre mit forbrug? (her er en hviskende mund uden tunge) Tvangen som en form for forsoning, et par varme hænder om min i forvejen overophedede hjerne. (slik sveden af min hud for ikke at besvime af saltmangel. jeg er dit kosttilskud) Alt er relativt, al varme mindre intens end min egen vil føles som kulde, eller som den svale brise af nogens somrede åndedræt. Det er et spørgsmål om temperering. Findes den horisont, jeg bevæger mig uværgerligt imod, eller er den bare et fatamorgana af et omrids opstået af kurver, jeg ikke kan sætte i begreb? Som når jeg lukker øjnene og kysser nogen, jeg endnu ikke kender den fulde form af. (her er en tunge uden mund. der er intet andet for end at fatte bestikket og gå i gang med at spise) Måske er horisonten min sjette sans. Måske er evnen til at tale et misbrug, der gør alting muligt igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s