gradvist ekspanderende skønhed [15:46]

At lære at se mennesker som smukke. Forsigtigt at pille bladforsider ud af sindet og se gennem tøjet til former og bevægelser, der ikke stiller sig an. Kan det virkelig passe, at jeg ikke er født til at se skønhed i det rynkede, lattermilde ansigt? En så intens væmmelse, ikke den logiske følge af ondskab men rent æstetisk, ønsket om at alle mennesker vil ligne de få, der bærer det mest præcist symboliserende tøj, bevæger hænderne som nogen, der er enig i det, jeg endnu ikke har sagt. Hver dag rykker jeg mine øjne en smule længere ud af det stammesamfund, jeg ønsker at gemme mig i. Det føles som de gradvist ekspanderende øjne i hovedet på en dybvandsfisk, der er gået på krogen og nu ikke har andet valg end at se hvad der gemmer sig i himlen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s