MasterMind ]14:52[

Hvis vi nu fratager hinanden evnen til at bruge ord. Hvis vi istedet sætter os på en bænk og tegner et landskab i gruset med vores fødder. Hvis du sætter en prik og jeg sætter et kryds, og ingen af os gør et forsøg på at forbinde det ene med det andet.
Er det så omsonst at røre hinanden med det yderste af tungen? Er vi kun falske horisonter, der forsvinder, når vi nærmer os hinanden?

Engang fortalte du mig, at du aldrig havde troet på viljen, som et instrument til at handle. At du hellere ville lade dig opsluge end at sluge, og at du af og til løftede en mariehøne fra et blad og undrede dig over, hvorfor den nægtede at skjule sig, så hidsigt rød mod det grønne. Du mente, at det måtte skyldes noget stærkere end viljen, en slags drift mod at falde udenfor, omvendt kamouflage, at lege med tændstikker for at lugte af pis.

Jeg får lyst til at tage dig i hånden, ikke af omsorg, men af frygt for at forsvinde. Hvis du giver min hånd et klem og jeg ingenting mærker, er det så dig, der ikke klemmer, eller er det min hånd, der er visnet?

Jeg sidder ved siden af dig og du sidder ved siden af mig, og vi har glemt, hvem der er hvem.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s