SJETTE LUDERDIGT (godnatsavn)

I.

mit første minde er fiktivt et billede fremkaldt under en meditation for at tilfredsstille behovet for et første minde, en mor af pap der sidder med sit barn af pap i skødet, ingen farver kun en hvid overflade og en knap antydning af ansigter lette blyantskitser af øjne næse mund, denne scene forestiller min første oplevelse af at være ubetinget elsket, guruens antagelse om universalitet der minder mig sådan om min mor, følelsen af at figuren vil vælte hvis jeg puster på den vejret holdt forsigtigt ind mod rygraden forstyr ikke lykken den er så skrøbelig forstyr ikke din mor mens hun sidder her og forsøger at elske dig at tolerere de sider af dig der mangler, et barn dukket op ud af en drøm om et barn med behov som dem hun husker når hun går ind i et stille rum i sin hjerne og spiller en film af en mor der sidder med sit barn i skødet (dengang endnu ikke en mormor ingen forvirrende fordobling ingen minder der tegner sig selv over), en mor der ser ned på mig som et barn der tigger om kærlighed, hvordan opfinder jeg en følelse hvordan sletter jeg tomhed, at se ind i øjne som om man ser noget på den anden side, som at se ind i et tovejsspejl og vide at der står nogen bag det andet jeg og betragter én, at opøve en sådan fasthed i blikket at vedkommende bliver i tvivl om sin egen usynlighed,

II.

her er min insisteren på eksistens her er en kvinde som et rødt lys i mørket som den natlampe der forhindrer byen i at sove, det spirende gækkebrevs trodsighed, efterlad mig i skovbunden som hans og grethe lad mig løse min egen gåde ved at spise hver brødkrumme jeg har tabt bag mig og først da holder jeg op med at slå mig selv ihjel med manglende minder og manglende lykker og manglende muligheder for forsoning, jeg tæller min dyne som et får, én blød varme én blød varme til jeg drukner i skyen der spejler sig i det hav den lettede fra, hvordan bryder jeg mig selv som en bølge, hvordan griber jeg mit medmenneskes hjerteformede nosser et par sfærer af ulevet liv som to bolde kastet mod kroppens mur, hvordan knuger jeg manden kvinden uden at se fremad mod katastrofen øjeblikket hvor én af os knuger for hårdt, følelser der ikke kan videregives kun afkræves i uforstående armryk elsk elsk elsk hvorfor smiler du ikke hvorfor smelter du ikke ind i mine arme som jeg før er smeltet ind i andres, og min mor hvor hun hjemsøger mig hvor hun dukker op i alle mediernes og myndighedernes pænt krakelerende ideologer, hvorfor skammer du dig selv hvorfor skammer du dig selv i endeløse forsøg på opdragelse jeg prøver jo bare at hjælpe dig til at blive den du skulle have været, jeg prøver jo bare at slette smerten for dig slette den tomhed der står her og ligner en kvinde, og sætte mig selv i stedet som når en kvinde får et barn for at kunne leve videre efter døden som når kirurgerne skærer patientens hoved af for at fjerne svulsten i hans kranie som når seriemorderen dræber sine ofre for at der kan blive mere plads til ham selv i verden,

III.

aldrig så jeg så stor en pladsmangel så mange mødre der ikke kan være der for bare barn så mange kvinder der ikke kan udfolde deres seksualitet for bare begærbare mænd, forstyr ikke samfundet mens det sidder her og trækker dine tænder ud af hovedet som en slags hurtig aldringsproces, måske trænger du bare til at få nogle børn du kan sidde og stirre på indtil de føler sig velkomne, måske trænger du bare til en mand der kan bestemme over dig et job der kan trække sjælen ud af dig som tænder ud af hovedet som mælk ud af det grædende bryst, måske trænger du bare til en genstart en ny barndom opfundet fra bunden sæt dig her og lyt til terapeutens lullende fortællinger, det hele startede med et stykke begær et lysende æble i natten, se hvordan det springer op og sætter sig på grenen der trækker sig ind mod en stadigt krympende stamme det ligner næsten en aldringsproces hvis det ikke var for de aftagende rynker, en kvinde der samler sig om sig selv i forberedelse på den ensomme død de forfejlede forsøg på at strække hænderne ud som grene og lade æbler vokse og falde ned i andre kvinders skørter, se når vi spoler tilbage bliver du en martyr der dør i det øjeblik hun knuger sig til den mekanisme hun kom fra en slags selvynkens ikaros, ja først kom dette øjeblik lige nu lige her og så foldede ungdommen sig ind i barndommen som en blomst der lukker sig for natten, som en fugl der dør i sin rede forladt af den rugende røvs livsreddende fluff, det er aldrig for sent at få en ulykkelig barndom til, aldrig for tidligt at væmmes ved det uafvaskelige skidt af de overgreb der er begået imod dig, sig efter mig jeg er ødelagt for livet skriv det på tavlen hundrede gange sådan opdrager man folk til at føle sig værdige sådan tæver man savnet ud af en kvinde med forsorg markedsført som omsorg en endeløs cyklus af omogomigensorg det er aldrig for sent at fortryde det der ikke kan gøres om, eva der spiser æblet og med munden fuld af ubetinget sansning rækker det til adam med et smil som en natlampe, her i mandens mund er måske endnu en blindgyde her er måske en ny illusion så kraftigt glødende som hjertet der banker på her er måske en ny verden,

IV.

hvordan kende forskel på helvede og det forjættede land på anden måde end ved at følge sporet af aftagende smerte og falmende følelseskrav, giv mig hvad som helst der lyser i mørket en varm pik i skridtets tomrum en pengeseddel som et kunstigt åndedræt, ikke meget er meget mere end ingenting, giv mig alt andet end de to tomme øjne der forsøger at elske ned til mig mens de messer vi vil jo bare hjælpe dig hvorfor slår du dig selv hvorfor slår du dig selv VÆR GLAD ELLER VI SMADRER DIG tag min hånd STOL PÅ OS ELLER VI SÆTTER DIG I FÆNGSEL kærlighed skal være en selvfølge INGEN ARME INGEN KAGE ingen spejling ingen hjælp herfra, godnat og sov godt

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s