Barndomsdigt 19, Blåbær, “13.24″

Også blåbærene, hindbær,
vilde knopper i krattet,
røde fingerspidser og næsetipper.
Ostekage og brunet sukker,
farmor, der er nervøs ved min spontanitet.
Blåbærene er et blåt jakkesæt på alt det grønne,
Havemandens fine klæder,
bjørneklo; lille piges strutskørt

Så vokser man ud af sit skørt
Så får man lange ben med krop ovenpå
Så bliver det hvide bryst befængt med bylder, med bær
Så blev man en ung dame
så voksen
Så spiste man ikke flere bær
men kanstadig smage dem på tungen
Så kyssede man med tungen
Så blev man selv slikket på
Så bliver man fyldt med sæd hér,
blåbær dér

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s