Barndomsdigt 27. Formuleringer. “14.36″

Landskabet gør sig selv langt og doven
som en passage
i en roman,
gyldent vil den slange sig ind i agentens hænder og agere for ham
sørge for syndefald og så arvesynd
dér i mit fine landskab
hvor dragernes tænder summer mælkehvid gift
og stemningen, før filmen, lægger sig som fløjl i biografen

Det er den stemme i hovedet igen
og jeg bidder mærke i det
‘fløjs, stemning, biograf’, husk det nu!
Også når nogen ytrer så bitre ord, at man kan smage eddiken i luften, husk det nu!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s