Barndomsdigt 32. Det forkerte dyr. “15.07”.

Først troede jeg,
det var en død fugl.
Døde fugle var man jo vandt til.
Jeg nærmede mig for at se efter
men så var det bare det helt forkerte dyr.
Så var det ikke et rigtigt dyr,
så var det en lang rygsøjle
med et kaninhoved på
med døde øjne og fortænderne blottet i et dumt udtryk,
så var jeg nødt til at skrige og løbe ind,
så havde ræven myrdet nabodrengens kanin,
så var det sket i vores have,
så blev det grønne stænket med rødt,
så var det det helt forkerte dyr
der lå i vores bellis

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s