Barndomsdigt 35. Stille. “15.21″

Nu bliver det hele så stille, at man hører, det man ser
/at man kun kan høre det man også kan se,
så bliver man (sådan), tændt dom et dyr.
Så bliver man fyr og flamme og kugler og kanoner(og krudt).
Så bliver man udsat, så bliver man hjemsat.
Så bliver man udsat for lydene.
Så bliver man rosa og gammel.
Så bliver man kun en kærkommen afbrydelse.
Så blev man tabt, så blev man fundet.
Så blev man (til) i hele taget.
Sådan blev man generelt.
Så blev man gennemsigtig(gjort), så blev man elsket.
Så blev man/noget spildt, og tørret op med sig/een selv.
Så blev man vredet som en klud. Så blev armen vredet om på een.
Så blev det sommer, så blev det vinter. Så blev der stille.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s