Barndomsdigt 39. Morfar. “15.54”

Morfar plejede at løbe rundt i haven i kolonihaven
med mig på ryggen
Jeg forestillede mig, at det var præcis sådan, det måtte være, at ride på en rigtig hest

Morfar kom ind, da mormor og jeg var i skumbad
og var fjollet og lagde små plastikkopper og dyr og legetøj på mormors bryster

Morfar røg pibe og derfor syede jeg en rigtig læderpung til ham med grønne lædersnore, en gang til jul

Morfar fik kræft i halsen, og spyttede og hostede og hakkede,
og forsøgte at forklare mig, hvorfor han mistede stemmen,
og det vidste jeg jo udemærket godt
og jeg var egentlig ret sur på ham
fordi han forsøgte at forklare mig,
hvad jeg udemærket viste
og fordi han tog livet af sig,
selvom min mor havde forsøgt at bilde sig ind
at ikke alle døde af kræft
og han kunne være her mange år endnu

Jeg troede ikke på det
og endda, da vi kom hjem fra sydfrankrig
ringede telefonen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s