Barndomsdigt 9, Jeg skriver. “12.43”

SÅ er det hjem
og hele vejen har jeg en fortællerstemme i hovedet
(Ligesom du har fortalt mig, at du havde af og til)
Og ‘jeg’ er ‘hun’
og bladene på grenene på træerne
er sådan og sådan
Og selv udenfor historien
er jeg så og så glad
fordi jeg har fri
og syrenerne er frie
og børnene i haverne, jeg pacerer, skriger af fryd i strålerne fra haveslangen
og jeg har fået en gammel computer
man kan skrive RIGTIG hurtigt på
Det bliver til hele romaner på ingen tid, tænker jeg
Det bliver SÅ stort

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s