Barnsomdsdigt 21. Foster. 13.36

Noget faldt ud af mig
og satte sig så fast på dine hænder

Engang slog jeg hul på et fugleæg
Det mindede mig uvilkårligt om nu

Det ligner noget, der engang har været levende,
siger jeg og får lyst til at græde, men kan ikke rigtig
Ja, siger du og tørrer hænderne af i frottélagnets fersken

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s