Hedens dyr

Min vædder stanger vredt med hjernens el
og rammer kraniets mur, og falder ned.
Dens hovedskal er flad som et plateau;
Den kæler som en lys og søvnig ged.

Det slår mig, at hans gråd, der ligner pis,
(den tynde slags) er krøllet af hans hud
som bilulykker mod en dyrket jord,
der fjernes af hans finger, som er Gud.

Når dyret blidt kastreres med en saks,
forbinder han den med dens eget blod.
Det størkner som en hud af onani.

Hans selvportræt er tegnet med et horn
der dyppes i en skål af blæk, og se:
Han drikker af den anden ende, hul.

En tanke om “Hedens dyr

  1. Digtet har tidligere været publiceret på den hedengangne hjemmeside digte.dk. Jeg fik dengang (i 2002) et spontant sonetkursus af Henrik Nielsen i debatforummet, det resulterede i en håndfuld sonetter, og nu hvor jeg genlæser, synes jeg at to af dem er værd at holde fast i. Dette er den første.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s