FJERDE UDSATTEDIGT (I wasn’t expecting the Spanish Inquisition)

hvilken lettelse at møde andre med de samme ar og de samme manglende lemmer · jeg er ikke vansiret, jeg er en type · alle er rigtige her i forkerthedens hule · så hvilken hjertekvasende skuffelse at få bidt endnu en arm af når jeg vanemæssigt gentager de skældsord jeg er opdraget til at sætte på mig selv · der findes ikke safe spaces kun regelsæt du ikke har brudt endnu · ethvert fællesskab har tusindvis af miner begravet i dine medudsattes ømmeste erindringer · normalsamfundets triggere er magelige som en læderlænestol der langsomt sluger dig i sit gebis af fremstående knapper · de udsattes triggere er et lillebitte hajgab · med tænderne slebet til af mange års små venlige angreb · mangedoblet af tusind rystede hoveder og titusind tålmodige suk · hvordan laver vi et samfund ud af en million enmandshære · hvordan holder vi hinanden i hænderne når vores eneste måde at overleve hidtil har været at tegne en ond cirkel omkring sig og være sin egen verden mens verden går under · her er endnu et hundehus i regnen · endnu en ejer af palæet der slår mig med sin avis · min facebookgruppe mine regler mit hashtag min definitionsret · disse nye rum er ikke så meget en løsladelse som de er lidt større valgfrihed mellem straffe · man må lære hvor man kan være hvilke dele af sig selv · skille sig ad som et omvendt puslespil · og sådan pendler jeg mellem fællesskaber som flygtningen jagter sin frihed gennem verden · og sådan overbeviser jeg mig selv om at der er mere liv i at løbe åndeløst rundt i arenaen for at undgå pisken end der er i at sidde roligt bundet til pælen og meditere sig ind i smerten

Reklamer