FEMTE UOPDRAGNE DIGT (hvem bliver forældreløs for sjov)

jeg skærer mig fri af mit blodsbånd ·
og du og du og du ·
brøler forrædder og kalder mig egoistisk ·
som om det er en tylindpakket delikatesse at være alene i verden ·
hvor er denne luksus du ser i ensomheden for jeg kan kun finde mangler på samme ·
jeg vil have min mor er vores reneste instinkt så hvor mange bunker lort tror du et sådant nødråb skal bades i før det må kasseres ·
hvor mange helveder tror du et menneske skal slæbes igennem før det resignerer sig til at blive født igen ·
lige så blodigt lige så skrigende og mindst lige så smertefuldt som første gang ·

jeg kan tilgive og glemme ·
men ved du hvor meget sådan noget vejer når man skal løfte det alene ·
hvis jeg bliver skal jeg hver dag tilgive og glemme på ny ·
hvor megen glemsel kan min hjerne tage ind før der ikke er plads til andet ·
hvor megen tilgivelse kan mit hjerte hælde ud før det er tømt for alt ·

hos den der aldrig undskylder er der ingen afslutning på konflikten ·
kun en fortælling så gammel som tiden om smerte der skærer sig gennem kroppen som et nyslebet pendul af støvede vaner ·
sår der holdes åbne med snefald af salt ·
og alt hvad der aldrig vil være ·
i familiens skød er der ingen forsoning intet håb ingen forklaringer ingen grædende lettelse there is only zuul ·

kære samfund jeg er højtuddannet i at blive tortureret og jeg gør det gerne for den gode sag ·
men hvilket godt er der i denne sagsmappe af en containerbrand ·
hvad er der andet end boksere der binder hinanden hårdere og hårdere fast for at kunne slå hinanden hårdere og hårdere i hinandens mere og mere blødende ansigter ·
hvis jeg skal være en helt skal der være nogen at frelse ·
og den eneste utilfredse her er mig ·
så jeg afslutter dette grimme eventyr ved at slå dramatisk med kappen ·
ride med hovedet først gennem muren ·
og redde mig selv

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s