OTTENDE UOPDRAGNE DIGT (jeg lærer at du allerede er her)

jeg kan læne mig tilbage ·
ikke strække mig frem, ikke strække mig ned på knæ med bønnen om ører som tekopper ·
jeg kan tale som om du allerede lytter ·
så stille at det trækker dig til mig ·
jeg tror på at du vil tro mig ·
jeg lærer at servere min sandhed uden den helt store blomsterkrans af grunde til at lytte ·
én sætning og så stilhed ·
stå på mine vuggende ben og ikke hele nervøsitetens ted talk ·
jeg vil træde ned fra den magnetiske vidneskranke og ud i verden ·
offerrollen hiver og slider i mine indsvundne ben men jeg kan gå fra den i slo-mo hvis du tager min hånd ·
med alle dine vidunderlige tomheder: ·
manglen på protester, manglen på fnys ·
manglen på alt andet end løftede øjenbryn og små venlige lyde ·
jeg lærer at mine ord ikke er fortabte selv hvis de ikke bliver modtaget med rød løber og trompeter ·
se, tiden går ·
og det jeg har delt vokser som blomsterfrø i dit sinds grundvold ·
jeg lærer at en diskussion ikke er et øjebliks sejr eller tab men summen af alle vores samtaler og de befrugtede tavsheder mellem dem ·
jeg smelter isen i min mave som man varmer et barn i håndsyede tæpper og arme ·
så mine ord ikke fryser som istapper i ganen ·
og falder tilbage i min sjæl som sne ·
jeg vil tale til dig fra min saunakrop ·
se, jeg læner mig tillidsfuldt ind i sætningen ·
sætningen frygter ikke at blive slået ·
den er rolig som kun det der er for stærkt til at blive angrebet kan være roligt ·
gradvist, gradvist blomstrer den til menneskestørrelse ·
alt hvad jeg mangler for at være sikker i verden er at tage min skælven af ·

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s