Om Cecilie Lolk Hjort

Forfatter. Danmark.

ELLEVTE UOPDRAGNE DIGT (jeg elsker dig lidt mere end jeg hader dig)

jeg elsker dig er de grimmeste ord ·
når de står tomt og vipper i vinden ·
hvor der kunne have ventet lyttende ører ·
kom hjem er den værste trussel ·
når den gungrer som et ekko uden udspring fra en bundløs brønd ·
som du brugte de første tyve år på at klatre op fra med blændede øjne og blødende fingre ·
jeg ser op til dig er den største fornærmelse ·
når den tilbydes i datid som et stykke ost i en fælde ·
en luftspejling af falske minder at længes tilstrækkeligt mod til ikke at ænse hvordan skibets skrog flænses når du lægger til kaj ·
og kærligheden, min kærlighed til dig er den længste forbandelse ·
når den bider sig fast i den, der slår mig ·
og strækker et drop ind i min sjæl for at fodre mig endeløse gældsbeviser og simrende medynk ·
jeg skylder dig ikke noget, jeg skylder dig alt ·
jeg elsker dig som man sidder fast i sin egen krop ·
jeg kunne flygte, men selv på den anden side af jorden sidder du bag mine øjne og prikker mig på tårekanalerne ·
med længslen efter din tærende ømhed ·
hvem kunne have vidst at min værste fjende ville blive min egen alt for dunede sjæl ·

Reklamer

TIENDE UOPDRAGNE DIGT (tilgivelse)

jeg giver dig dine synder tilbage ·
at bære i din egen nakke nu ·
jeg vil stoppe kampen for at blive hørt ·
eller elsket ·
som man ignorerer de lysende øjne i vandoverfladen mens man sejler sin kano forsigtigt gennem swampen ·
jeg afskriver håbet om ændringer, gode eller dårlige ·
jeg kaster bitterheden som aske til vinden og giver plads til svalende intethed ·
jeg frigør dig for dit ansvar for at få mig til at føle mig God Nok ·
og dine krav på mine tjenester og loyalitet ·
jeg trækker alle mine nedarvede syge præmisser ud af ordet tilgivelse som nåle af en silkepude ·
både de regler jeg har lært i dine spil og dem der spørgende deklameres af et samfund som en storøjet tumling ·
og erstatter dem med mine egne hårdtlærte lindringer: ·
et, tilgivelse tager mere end to sekunder ·
og kræver mere end lyden af ordet undskyld ·
to, tilgivelse bortskaffer ingen skyld og skraber ingen minder løs af sindet ·
tre, tilgivelse er ikke harens løfte til ulven om ikke længere at være på vagt ·
fire, ingen skal tvinges til at fremføre en falsk tilgivelse som eneste mulighed for at undgå flere angreb ·
fem, tilgivelse er ikke en trylleformel men en fordøjelsesproces ·
der ikke kan skyndes igennem men højst annulleres ·
seks, tilgivelse er ikke en gave at pakke op men blot det stille fravær af hævn ·
syv, tilgivelse er ikke et løfte til dig men en fred jeg slutter med mig selv ·
en våbenstilstand som jeg kan bryde hvis det passer mig ·
otte, intet bliver givet til den der ikke angrer ·
og intet kan kræves til den der gør ·
se, jeg løsner mine strammede følelser ·
som man nænsomt udreder et spejderknob ·
som man med luft i stemmen stryger en ryg i musklens retning som et fast håndtryk ·
som tryllekunstneren slipper grebet på sin due: ·
jeg opgiver dig ·

NIENDE UOPDRAGNE DIGT (jeg ejer mig)

intet gør mig mere rasende end mine pårørendes glubende interesse i at holde mig i live ·
jeg skal være taknemmelig for at være blevet undfanget ·
jeg skal hæge om min krop ikke spise sig for tyk ikke feste sig for tynd ·
hvis jeg begår selvmord er jeg egoistisk tænk på alle de relationer du aldrig bad om som det vil være synd for at du dør ·
meget mere synd end det er for dig at skulle leve ·
meget mere synd end det er for dig at kværne gennem smerte værre end den store bundløse tomhed ·
det astronomiske bæst med pigge der skjuler nåden i sit lukkede gab ·
eller jeg er en kujon ·
jeg skal trække min sjæl gennem alle ringe af helvede og jeg skal ingen behov have for hvile eller trøst kun sådan er jeg næsten god nok ·
ikke en helt bare ikke ikke en kujon ·
jeg er et ansigtsløst hjerteslag ·
jeg er en lolitadukke ved frokostbordet ·
den skal kunne gå og stå og smile ·
den må ikke rådne ·
den skal kunne sige tak og be’ om på alle de rigtige tidspunkter ·
den skal have talenter som den viser frem så vi kan klappe i vores små selvfede hænder ·
denne dukke er vi stolte af ·
denne dukke har vi helt selv lavet ·
jeg må ikke dø men jeg må heller ikke rigtigt leve ·
hver lindring er en synd mod mine kropslige processer og de ti ekstra år jeg skal være til ·
hvert roligt øjeblik bliver revet itu af nogen der havde brug for en boksebold til sin smerte ·
hvis nogen jeg elsker en dag kommer til mig og siger at de vil dø vil jeg kaste al min kærlighed ud over dem som man kaster med glitter eller duer ·
jeg vil svøbe dem i hjælp og støtte og aldrig stoppe arbejdet for at være et åbentstående og vellugtende herberg for én ·
alt hvad der kan fjerne følelsen af ikke at have et hjem i verden ·
men jeg vil aldrig give mine elskede skammens kunstige åndedræt ·
en gift så usynlig som ilt men så ond som stille druknedød ·
jeg vil ikke kaste flere gløder på bålet af det selvhad der allerede er ved at slå dem ihjel ·
bed mig om at rejse mig fra sindets sofa og holde ordentligt fast i dig mens du agerer min krykke ·
bed mig om at forsøge at stå selv så snart jeg kan ·
bed mig om at række hænderne ud mod dig til tak i stedet for at rulle med øjnene når du tager kampen op mod de strukturer der slår mig ihjel ·
lige så håbløst som quixote mod vindmøller men af kærlighed og for at vise at du forstår ·
men kræv ikke af mig at jeg skal leve ·
den dødtrætte er skør som en gennembrændt kævle ·
den dødtrætte er døende hvis du ikke er forsigtig og holder ikke til nogen hårdere rusken end en vindstille, trøstende bøn

OTTENDE UOPDRAGNE DIGT (jeg lærer at du allerede er her)

jeg kan læne mig tilbage ·
ikke strække mig frem, ikke strække mig ned på knæ med bønnen om ører som tekopper ·
jeg kan tale som om du allerede lytter ·
så stille at det trækker dig til mig ·
jeg tror på at du vil tro mig ·
jeg lærer at servere min sandhed uden den helt store blomsterkrans af grunde til at lytte ·
én sætning og så stilhed ·
stå på mine vuggende ben og ikke hele nervøsitetens ted talk ·
jeg vil træde ned fra den magnetiske vidneskranke og ud i verden ·
offerrollen hiver og slider i mine indsvundne ben men jeg kan gå fra den i slo-mo hvis du tager min hånd ·
med alle dine vidunderlige tomheder: ·
manglen på protester, manglen på fnys ·
manglen på alt andet end løftede øjenbryn og små venlige lyde ·
jeg lærer at mine ord ikke er fortabte selv hvis de ikke bliver modtaget med rød løber og trompeter ·
se, tiden går ·
og det jeg har delt vokser som blomsterfrø i dit sinds grundvold ·
jeg lærer at en diskussion ikke er et øjebliks sejr eller tab men summen af alle vores samtaler og de befrugtede tavsheder mellem dem ·
jeg smelter isen i min mave som man varmer et barn i håndsyede tæpper og arme ·
så mine ord ikke fryser som istapper i ganen ·
og falder tilbage i min sjæl som sne ·
jeg vil tale til dig fra min saunakrop ·
se, jeg læner mig tillidsfuldt ind i sætningen ·
sætningen frygter ikke at blive slået ·
den er rolig som kun det der er for stærkt til at blive angrebet kan være roligt ·
gradvist, gradvist blomstrer den til menneskestørrelse ·
alt hvad jeg mangler for at være sikker i verden er at tage min skælven af ·

SYVENDE UOPDRAGNE DIGT (kan jeg være mere end et stykke hærværk)

jeg starter hver samtale midt i et skænderi · fordi jeg har ligget sammenfoldet i årtier i den samme gordiske knude · som en levende begravet i nogens rasende pyramide har jeg aldrig hvilet i fred aldrig nærmet mig en ny dør uden sværd og flammende skjold · så hvordan holder jeg op med at skingre mig med hvinende bremser ind i hvert nyt hjerte · jeg fortæller sandheden som en løgner fordi jeg ikke er vant til at blive troet · jeg skriger det der skulle være hvisket fordi jeg ikke tror der bliver lyttet · og du kan ikke tro den allerede forsvarende, kan du vel · du kan ikke kærtegne den allerede angribende · selv om ordet falder på døve ører er det stadig blevet sagt har jeg messet og messet uden at føle det indtil jeg aldrig mere kunne tro det · og jeg kaster mit opsvulmede foredrag direkte i dit ansigt · som støv · som timeglassand · og du nyser og græder og jeg forstår ikke hvorfor · har jeg ikke gnedet det grundigt nok ind hvæser jeg blidt og kommer mod dig med kærlige kløer · kære kære tilgiv mig for jeg har tilbragt et liv med at jagte luftspejlingen om at jeg kun kan nå det lyttende øre ved at kaste min lyd langt væk fra mig selv · og nu må du døje med mit døve hjerte skruet op til 11 · kære kære jeg har lært at jeg er født kedelig og den eneste kontakt jeg nogensinde kan håbe på er krigen · jeg har lært mig selv igen og igen at ingen vil tro mig ved at opgive at blive troet før jeg åbnede munden · jeg har lært mig selv igen og igen at ingen ville elske mig ved at gøre mig uelskelig for at blive set · kære kære lær mig så blidt at jeg er vigtig for dig selv når du ikke hader mig · for indtil jeg selv kan huske at jeg fylder det samme som et rigtigt menneske vil jeg være den fysiske verdens internetkriger der kæmper dag og nat for at gøre nok skade til at have betydning

SJETTE UOPDRAGNE DIGT (hærget frihed)

det er som om hvert blik jeg møder er en løftet tamp · og hvert løfte en lille mørk skabning gravid med tusind trusler · folkedomstolen ser dig når du sover, den ser dig når du er woke · folkedomstolen er en hård overherre og hvem ville ikke løbe i en hvilken som helst retning for at undslippe dens klamme hænder · men hvis folkedomstolen er en hyrdehund er den i stykker · for ligegyldig hvad jeg gør bliver jeg straffet · enten tager jeg hjem til min familie og hører foredraget om hvor selvisk et menneske jeg er eller også lader jeg være og hører det ude i verden · som om man kan straffe folk til at gå tilbage til straf · som om man kan drive mennesket i nogen som helst retning ved at tæve fra alle sider · sticks and stones may break my bones men ord kan true om det · selv når volden ikke nævnes ved navn men blot lægges blidt i luften med stemmelæbernes knurrende dirren · men i det mindste giver en verden af rene kæppe og ingen gulerødder mig denne hærgede frihed · jeg kan ikke finde nogen rolig krog at ømme mig i · men jeg kan løbe hvorhen jeg vil · smerten følger med som en træt nisse · så allestedsnærværende at man glemmer at den findes · og jeg vinker og pifter til hver regnbue jeg finder og beder den stå stille indtil jeg når dens ende og kigger dybt i dens krukke · ikke så meget i håbet om at finde guld som om at finde svaret på det spørgsmål jeg stiller hver morgen som en lille bøn: · kan man finde lykken mens det gør ondt?

FEMTE UOPDRAGNE DIGT (hvem bliver forældreløs for sjov)

jeg skærer mig fri af mit blodsbånd ·
og du og du og du ·
brøler forrædder og kalder mig egoistisk ·
som om det er en tylindpakket delikatesse at være alene i verden ·
hvor er denne luksus du ser i ensomheden for jeg kan kun finde mangler på samme ·
jeg vil have min mor er vores reneste instinkt så hvor mange bunker lort tror du et sådant nødråb skal bades i før det må kasseres ·
hvor mange helveder tror du et menneske skal slæbes igennem før det resignerer sig til at blive født igen ·
lige så blodigt lige så skrigende og mindst lige så smertefuldt som første gang ·

jeg kan tilgive og glemme ·
men ved du hvor meget sådan noget vejer når man skal løfte det alene ·
hvis jeg bliver skal jeg hver dag tilgive og glemme på ny ·
hvor megen glemsel kan min hjerne tage ind før der ikke er plads til andet ·
hvor megen tilgivelse kan mit hjerte hælde ud før det er tømt for alt ·

hos den der aldrig undskylder er der ingen afslutning på konflikten ·
kun en fortælling så gammel som tiden om smerte der skærer sig gennem kroppen som et nyslebet pendul af støvede vaner ·
sår der holdes åbne med snefald af salt ·
og alt hvad der aldrig vil være ·
i familiens skød er der ingen forsoning intet håb ingen forklaringer ingen grædende lettelse there is only zuul ·

kære samfund jeg er højtuddannet i at blive tortureret og jeg gør det gerne for den gode sag ·
men hvilket godt er der i denne sagsmappe af en containerbrand ·
hvad er der andet end boksere der binder hinanden hårdere og hårdere fast for at kunne slå hinanden hårdere og hårdere i hinandens mere og mere blødende ansigter ·
hvis jeg skal være en helt skal der være nogen at frelse ·
og den eneste utilfredse her er mig ·
så jeg afslutter dette grimme eventyr ved at slå dramatisk med kappen ·
ride med hovedet først gennem muren ·
og redde mig selv