TIENDE AUTISTDIGT (fucking tak)

kære terapeut, du som er til stede i rummet med mig, jeg vil gerne bruge et øjeblik på at sige fucking tak, tak fordi du får mavepine når jeg kvæles i mine egne ord, tak fordi du husker din barndom når jeg husker min, ikke som man synger for at overdøve sin søns gråd men som man pludselig finder duer spændende fordi han ser på dem med uvidende ave, jeg forstår så inderligt de terapeuter der hver morgen stiller sig op foran spejlet og hælder domer af panserglas i øjnene, ingen kan have så mange mennesker i hjertet på samme tid, men kære terapeut jeg tror du har knækket koden og gjort tardis af din sjæl, jeg vil ikke spørge hvordan, tryllekunstnere er bedst med tricket plantet som blomster i ærmet, men fucking tak, tak for himlen der åbner sig med pergamentruller af life hacks når jeg spørger hvorfor min glæde er rådnet og du svarer med grafer så tydelige som dit eget levede liv, så omhyggeligt forklaret så fyldt med fagter og forargelse over menneskenes ulykkelige tilstand, tak fordi du er veninden på cafeen og besøgsvennen der klapper min rystende hånd, og bedst af alt er det når du som sokrates stiller et spørgsmål og svaret hælder sig selv ud af mig som en regnbue jeg ikke vidste lå sammenfoldet i min gane, hej svar har I ligget derinde hele tiden, se mig pille svar ud af munden i lange baner det ene knyttet til det andet som tørklæder i alle sorgens farver, men den største vaccine mod bitterheden er da du brast i gråd og jeg blev forskrækket og spurgte hvad der var galt og du svarede “du har bare haft så meget smerte i dit liv”, en ærlig levering af den linje og et knus og så er man kureret, tak for alt terapeut må du altid møde mennesker som dig selv og nu fjedrer jeg ud og sender videre

Advertisement

NIENDE AUTISTDIGT (something quite atrocious)

hr. terapeut det virker mistænkeligt meget som om denne behandling er en straf, mindre ahh endelig kan jeg udånde mine affaldsstoffer og mere brace yourselves therapy is coming, så mange historier om hvordan livet er hårdt omkring mig, hvordan mennesker såres af mine imagined slights, og ja hr. terapeut jeg ved at jeg råber mine behov fra hustagene som gospel, men tror du virkelig det er fordi de er blevet hørt for meget, og ja hr. terapeut jeg ved at jeg damptromler ethvert behov jeg ser i et andet menneskes øjne, stryger det fladt så jeg ikke kan gribe om det med kærlige hænder, men tror du virkelig det er fordi jeg selv er blevet set fra alt for mange vinkler, som i livet når vi aldrig rigtigt til mig i min terapi men gentager pladen jeg fik i vuggegave, en single, a-siden er john cages stilhed og b-siden er et langtrukkent chant, ikke bønner men en række adjektiver som klistermærketattoos på min krop, du kan stole på os siger terapeuten med stemme som trompet af sammenrullede straffeattester, terapeuten og hans hær af diskret forklarende pårørende, se dem hviske bag tusind talk to the hands, vi fornyr hvert ord før det falmer siger terapeuten, kom lad os synge den sammen mary poppins style, hønsehakket der overdøver gråden, sangen om sulten:

superkold og egoistisk løgner og patetisk
stædig pivefalsk manipulerende dramatisk
opmærksomhedssøgende psykotisk psykopatisk
superkold og egoistisk løgner og patetisk

amdiddliddliddl amdiddlej amdiddliddliddl amdiddlej
amdiddliddliddl amdiddlej amdiddliddliddl amdiddlej

så gør vi sådan når vi vasker din mund med sæbe til intet kommer ud andet end bobler som små regnbuer af stilhed, åndelig udvikling er at indse at du er tildelt rollen som den eneste voksne i verden og det skal bankes in hammer style, can’t touch this heart, for terapeuter begynder ikke slagsmål de gør dem færdige, terapeuter helbreder ikke klienter de gør dem færdige

OTTENDE AUTISTDIGT (spørgejørgen)

så sidder vi her igen hr. terapeut, nikkedukken med blokken og skildpadden der skærer sig fri af sit skjold, du siger at du skal bruge de første seancer på at lære min historie at kende så sig mig, hvor meget skal jeg bløde før du tørrer det op, hvor meget af mit forsvar skal jeg skære væk når det hele er mig, men nånej stop terapeuter svarer ikke på spørgsmål de stiller dem, eller de stiller ét spørgsmål som hakkende grammofon, hvordan føles det at have seler hvordan føles det at gå med hat hvordan føles det at spise jordbær hvordan føles dit og dat, se hr. terapeut jeg har lavet en maskine der kan erstatte dig, den ligner internettet fra the IT crowd, den ligner marvin minskys useless machine, se der er to knapper, tryk på den ene og maskinen siger “og hvordan føles det så”, tryk på den anden og maskinen dispenser et stykke kleenex, og hvordan føles det så, jeg skal fortælle dig hvordan det føles hr. terapeut, det føles som at svømme i gummi, det føles som at eksaminere en væg og for hvert stadig mere insisterende og utålmodige spørgsmål lempe sig tættere og tættere på definitionen af sindssyge

om sjette og syvende autistdigt

Blot en bette markør til dem der tæller (hvilket nok hovedsageligt er mig): Sjette autistdigt ligger i min skrivebordsskuffe og er et uendeligt work in progress, og syvende autistdigt blev publiceret i mailinglisten HverMandag i foråret 2016. Så det næste bliver nr. 8, og det kommer lige om lidt ovenfor.

OEHL#2 og dermed femte autistdigt

Jeg bidrager til denne fine ting med de mange fine teksttitler og tekster og forfattere, mit bidrag er et autistdigt, det hedder bare Autistdigt men det er teknisk set det femte (hvis man følger med derhjemme): OEHL#2

Fjerde autistdigt i Floret

Mit fjerde autistdigt er i Floret, og så kommer der ikke flere lige nu, jeg må se at få skrevet videre.

Tredje autistdigt i Floret

Mit tredje autistdigt er i Floret, her! (hvor er det altså et blæretflot tidsskrift, swoon, husk at kigge rundt derinde, der er meget guf)

Første og andet autistdigt i Floret

Jeg er langsom, jeg har først lige opdaget at mine to første autistdigte er i Floret:

1. http://floret.se/forste-autistdigt-skaerebraenderojne/

2. http://floret.se/andet-autistdigt-svulst/

Jeg har fra pålidelig kilde (Floret) at de også publicerer nummer tre og fire, jeg linker til dem når de kommer op (slash når jeg opdager det).