Du taler til mig, som man taler til et barn.
Du kalder mig hund og klør mig på maven, eller du kalder mig kokos-ugle, og ser mig i øjnene, som var jeg af sukker og fedt.
Jeg er ikke sikker på, hvad den her leg går ud på, men jeg ved, at jeg ikke tror på afstanden som princip:
Jeg sover på en sømmåtte, når du forer mig en kurv, og jeg kalder mig plet, når det sortner for dine øjne. Sådan føjer jeg dig.
Som et kræ, man ikke kan elske.
CECILIE LOLK HJORT 