SLUT [20:00]

Her ender dagens konstantskrift. Jeg skrev i 10 timer ud fra titler, læserne gav mig (og et enkelt tilfældigt wikipedia-opslag). Jeg havde planlagt også at bruge et selvvalgt forlæg, der skulle offentliggøres til sidst i skriften som vanligt, men jeg fik faktisk så mange forslag, at det var nok i sig selv. Tusind tak til jer der gav mig smukke, fede og umulige titler at skrive ud fra. I er seje!

Ord:

Juleaften
Nabo
Blufærdighed
Musearm
Lennon
Lamelsvamp
Besøgsven
Hjerteklap
Reunion
Havskum
Børn skal ses men ikke høres
Anti-speciesisme
Kongelysblomst
Blodsukker
Polyrytmik
Tuba
Indkroget
Gallerirummets uafvendelighed
Blodsuk
Regndråbe
Vindfang
Birketræ
Antilopens ben
Edderkoppeabe

Advertisement

Edderkoppeabe [19:47]

en kvinde ligger på jorden
med stoffet udstrakt over sig
i folder som hele lande set fra rummet
mere kjole end kvinde

over hende i unge birketræer
hænger en edderkoppeabe
med øjne som tekopper
og alle lemmerne udstrakt til de bløde, skrøbelige grene
halen som et femte ben akavet asymmetrisk
kroppen en udvisket silhuet

sådan bliver de hængende
et billede, der kun bevæger sig
når aben åbner munden for at gø

Antilopens ben [19:29]

antilopens ben
springer let
og elegant hen over mit hoved
som et slankt romerlys springer i luften
som et par skygger af fængselstremmer lægger sig
blidt ned ad mine kinder
som et par striber af tårer
eller blod
som en kvindes to bløde ben
som en antilopes ben
der springer let
og elegant hen over mit hoved

Birketræ (readymade) [18:30]

Fakta om mennesker

• Der findes to arter af mennesker i Danmark – hanmennesker (mænd) og hunmennesker (kvinder)
• Højde: op til 2 – 3 m
• Tykkelse: ca. ½ m i diameter
• Alder: op til 100 år
• Pensionsalder: 60 – 70 år
• Løbetid: i slutningen af april
• Blomstring: i begyndelsen af maj
• Støvtid: Vinter
• Lysdyr: Slipper meget lys ind i stuerne

Vidste du:

• At et mellemstort menneske kan sprede 30 millioner frø på et år. Kun få af dem kan dog blive til nye mennesker.
• At mennesker tit er blevet sammenlignet med smukke unge træer.

Vindfang [18:01]

den lille pige hopper rundt på engen
i et forsøg på at fange vinden i sin mund
og kaste den op igen som usynlige røgringe

måske, hvis hun gør det hurtigt nok,
kan hun blive til øjet
i en cyklon

Regndråbe [17:42]

jeg regner på dråberne
der glider ned ad dit ansigt
cirka femogtyve
perfekt rundet i øjenkrogene, så langstrakte
og til sidste forsvundet ind i hinanden
dine kinder er et netværk af åer, et hav der spirer
af rødder fra himlen
logistikken er uimodsigelig
du kan brødføde et mikroskopisk økosystem

læg dig ned og luk øjnene
du kan være poseidon
uden at bidrage med andet end din gråd

lad naturen bygge evolutioner i dine dale

Blodsuk [17:23]

bloodsucker
blodsukker
at blodsukke ind i løvens mund
med tænder som statuer med afhuggede lemmer
en uperfekt spejling, et ønske om en naturlig
cirkel af rødt om knoglernes symmetriske mur
et simultant blodsuk i hver centimeter af mine årer, når hjertet
springer frem som en løve fra en busk
og sætter geværskud i gang
et signal, jægeren har tilbragt sit liv med at vente på
ikke en ufrivillig så meget som en automatisk trækning
i skydefingeren
at suge blod af løvens kød, mens jeg slubrer
rødvin i ganen
og myggen sidder på min skulder
og bloodsucker
de søde bær, løven spiste
da den et øjeblik efter at have vundet endnu en løvindes gunst
sukkede dybt i bugen og glemte
sig selv

Gallerirummets uafvendelighed [17:10]

som en kødædende plante om sit bytte
lukker det svulmende gallerirum sig
om den lille dreng
som en lille streng
slår han tonen an
en sirene af klage
ved at rammes af de tredive øjne
der følger ham som elastikker
som er han i midten af et spil kluddermutter
han har tabt på forhånd

resten af sit liv vil han kun gå ind i gallerier
hvis han ved, at han har tredive timer til overs
til at vikle sig løs

Indkroget [16:30]

jeg kan ikke kroge for at jeg kroger mig som en indkroget krogkrog i kroen på en kroget krage der krager kra kra ad den krogede kone der koger suppe på kroge som indkrogede blæksprutter i kroge om egne krogtakler spektakler der skal sprises krå med kriv og gammelkrog krogkrog kraa kraa kraaaaaaaa

Tuba [16:05]

i årtier forsøger hun at gøre lyden til sin egen
hæst blæsende med savl dryppende fra mundstykket
som en vandhane, der er sprunget læk
indtil hun en dag lukker munden, presser sig ned
i sin tuba med fødderne først
og lægger sig til at sove som en alf
i en altid udslået blomst