SJETTE UOPDRAGNE DIGT (hærget frihed)

det er som om hvert blik jeg møder er en løftet tamp · og hvert løfte en lille mørk skabning gravid med tusind trusler · folkedomstolen ser dig når du sover, den ser dig når du er woke · folkedomstolen er en hård overherre og hvem ville ikke løbe i en hvilken som helst retning for at undslippe dens klamme hænder · men hvis folkedomstolen er en hyrdehund er den i stykker · for ligegyldig hvad jeg gør bliver jeg straffet · enten tager jeg hjem til min familie og hører foredraget om hvor selvisk et menneske jeg er eller også lader jeg være og hører det ude i verden · som om man kan straffe folk til at gå tilbage til straf · som om man kan drive mennesket i nogen som helst retning ved at tæve fra alle sider · sticks and stones may break my bones men ord kan true om det · selv når volden ikke nævnes ved navn men blot lægges blidt i luften med stemmelæbernes knurrende dirren · men i det mindste giver en verden af rene kæppe og ingen gulerødder mig denne hærgede frihed · jeg kan ikke finde nogen rolig krog at ømme mig i · men jeg kan løbe hvorhen jeg vil · smerten følger med som en træt nisse · så allestedsnærværende at man glemmer at den findes · og jeg vinker og pifter til hver regnbue jeg finder og beder den stå stille indtil jeg når dens ende og kigger dybt i dens krukke · ikke så meget i håbet om at finde guld som om at finde svaret på det spørgsmål jeg stiller hver morgen som en lille bøn: · kan man finde lykken mens det gør ondt?

Reklamer

FEMTE UOPDRAGNE DIGT (hvem bliver forældreløs for sjov)

jeg skærer mig fri af mit blodsbånd ·
og du og du og du ·
brøler forrædder og kalder mig egoistisk ·
som om det er en tylindpakket delikatesse at være alene i verden ·
hvor er denne luksus du ser i ensomheden for jeg kan kun finde mangler på samme ·
jeg vil have min mor er vores reneste instinkt så hvor mange bunker lort tror du et sådant nødråb skal bades i før det må kasseres ·
hvor mange helveder tror du et menneske skal slæbes igennem før det resignerer sig til at blive født igen ·
lige så blodigt lige så skrigende og mindst lige så smertefuldt som første gang ·

jeg kan tilgive og glemme ·
men ved du hvor meget sådan noget vejer når man skal løfte det alene ·
hvis jeg bliver skal jeg hver dag tilgive og glemme på ny ·
hvor megen glemsel kan min hjerne tage ind før der ikke er plads til andet ·
hvor megen tilgivelse kan mit hjerte hælde ud før det er tømt for alt ·

hos den der aldrig undskylder er der ingen afslutning på konflikten ·
kun en fortælling så gammel som tiden om smerte der skærer sig gennem kroppen som et nyslebet pendul af støvede vaner ·
sår der holdes åbne med snefald af salt ·
og alt hvad der aldrig vil være ·
i familiens skød er der ingen forsoning intet håb ingen forklaringer ingen grædende lettelse there is only zuul ·

kære samfund jeg er højtuddannet i at blive tortureret og jeg gør det gerne for den gode sag ·
men hvilket godt er der i denne sagsmappe af en containerbrand ·
hvad er der andet end boksere der binder hinanden hårdere og hårdere fast for at kunne slå hinanden hårdere og hårdere i hinandens mere og mere blødende ansigter ·
hvis jeg skal være en helt skal der være nogen at frelse ·
og den eneste utilfredse her er mig ·
så jeg afslutter dette grimme eventyr ved at slå dramatisk med kappen ·
ride med hovedet først gennem muren ·
og redde mig selv

FJERDE UOPDRAGNE DIGT (jeg finder mig selv som en brændende tamp)

· jeg ved ikke hvordan jeg finder de øjeblikke der var psykisk vold · når alt hvad man ser for første gang er normalt · hvordan skulle jeg have gjort andet end at rumme · med min kopimaskine af et barnesind · hvilke andre liv skal jeg spejle mig i for at finde det der skulle have været mit ·

· jeg ved ikke hvordan jeg matcher mine følelser til et minde · når alt hvad der skubbes langt nok ned siver ud i resten af livet · hvornår siger man av når det altid gør ondt · hvad husker jeg andet end en række hændelser og det konstante fravær af håb ·

· jeg går bævende til snak fordi hver anekdote er plat eller krone · bliver dette en sjov historie et bekymringsbrev eller et uanmeldt chok · skal jeg grine eller græde eller læne mig tilbage i flad tilfredshed med min fortid min nervøsitet og mit uransagelige publikum ·

· kære ven tag forsigtigt om mit æggeskalshjerte · jeg kan ikke selv mærke når det knækker · jeg føler på så mange forkerte måder · for sent for hurtigt for stærkt for dumpt · der er så meget jeg ikke husker · kun ekkoet af ting jeg ikke har sagt sidder fast i mine altid rungende vægge · og jeg messer hulubulu · er nogen af disse lyde begyndelsen på retfærdighed · eller er de alle spøgelser af storøjet og ubrugelig barnetro ·

· kære ven kan du være den vægtskål der vejer hvor ondt jeg har · kan du glemme dig selv nok til at blive det spejl der viser mig hvornår jeg griner og hvornår jeg græder i stedet for at grine og græde på mine vegne · kan du vise mig hvilke minder jeg kan røre uden handsker og sikkerhedsbriller · men frem for alt · kan du så være den jury der altid dømmer til min fordel · lige så hårdt som jeg engang blev dømt for at lade mig føde ind i andre menneskers mareridt ·

· kære ven kan vi lege at det hele er andres skyld · at jeg var en engel der sad råhvid på stuetæppet og blev dækket af andres graffiti · jeg ved at jeg har begået fejl · men hvordan kan jeg finde fred med dem så længe jeg ikke kan kende forskel på skyld og min menneskeret til at findes · min skam er en vild hest der smadrer hele porcelænsbutikken hvis vi tager dens grime af · så lad os skubbe den varsomt ind i en bås for nu og pege tusind fingre udad som et skjold af spyd mens vi adstadigt tæmmer den · kære ven du er den fortrolige der ved at min forstenede arrogance ikke vil vare evigt · påtaget uskyld er den lette vægt jeg løfter for at træne mig op til en dag at bære den fulde vægt af min fulde virkelighed ·

TREDJE UOPDRAGNE DIGT (utaknemmelig)

· livet er en gave, siger du, og jeg pakker den op: ·
· en spændetrøje syet fast på en rygsæk fyldt med tyve kilo sten ·
· du putter mig ind i ærmer, og jeg tænker: ·
· er alt en gave bare man lægger det under et træ, jeg tænker: ·
· burde alt hvad du ofrer for mig i de første atten år ·
· ikke blot være en næsten tilstrækkelig undskyldning ·
· for at tvinge mig til at findes ·

ANDET UOPDRAGNE DIGT (sig de magiske ord)

· det eneste man behøver er kærlighed · for at undskylde hvad som helst · jeg elsker dig så alt hvad jeg gør mod dig er smukt · jeg elsker dig så det er synd for mig · jeg elsker dig så jeg ejer dig · som møbler · som kæledyr · se hvad du fik mig til at gøre med min loyalitet · hvorfor skjulte du ikke din charme · ømheden er et gældsslaveri · hvis du har mig kær skal jeg takke dig hver dag på blødende knæ · sådan mister jeg retten til alt når kærligheden rammer mig som en knyttet hånd ·

· men sig mig, hvad kan jeg bruge den til, denne småsten af hengivenhed begravet bag kolde øjne · en guldmine med tusind døre hvis nøgler alle er slugt · hvorfor skylder jeg dig min elendighed så længe du føler det rette i hjertet · og hvem skal bevise dine gløder i sjælen · som hverken kan måles eller vises frem · hvorfor tager verden din frie munds ord for at dine angreb blot er klodsede kærtegn · når de ikke tager mod mit eget vidneudsagn for at det gør ondt når du kaster dig mod mig som tyve tons ophobede slægtninge ·

· hvad hvis kærlighed ikke er en følelse · men en færdighed · ikke et hvisket sæt krav men et løfte der holdes i  værkende hænder · vis mig ikke dine bankende røntgenbilleder · vis mig dit arbejde · her er mit løfte til mig selv: ·  kærlighed er ikke kærlighed før den lander i modtagerens glade blodstrøm · og hvis du synes at helt herover er for langt at strække sig bare for at røre mig så høst frugten af din egen velsignelse og gå hjem og elsk dig selv ·

FØRSTE UOPDRAGNE DIGT (dødfødt hele livet)

· jeg er hjemsøgt af nervøs perfektion og uigennemtrængelig familie ·
· der udvinder mig som en naturressource ·
· jeg ridser mine sorger ind i luften som malet lys ·
· se op i himlen ·
· hvilke af alle disse øjne er mine? ·

· jeg spejdede efter dem i deres øjnes travle byer ·
· og blev til en støtte af salt ·
· jeg løber, men ind i deres vejspærringsarme ·
· jeg flytter, men alle retninger er tilbage ·

· jeg er hjemsøgt af kropsløs tvivl og minder som kradsede plader ·
· der flakker i mit hoved som bekymrede stearinlys ·
· jeg skammer mig altid, men jeg ved ikke over hvad ·
· jeg fortryder altid, men intet ·
· jeg dagdrømmer altid, men om endeløs smerte ·
· græske tragedier at indrette som hjem ·

· jeg er hjemsøgt af denne vidneskranke der følger mig rundt gennem livet ·
· med bevingede aber og lydløse råb ·
· jeg vil ikke have dine tabloidøjne på mit nøgne ansigt ·
· jeg vil ikke have dine ord i min mund ·

· barndommen er en drøm der aldrig ender ·
· mens jeg sover besøger jeg mine forældre ·
· de tygger mig i stykker med hule stavelser ·
· erobrer landmasse og besejrer fjender ·
· jeg sidder fast i denne fritænkende hjerne ·
· jeg sidder fast i dine historier som myldretidstrafik ·

· jeg er jagtet af tanker om hævn gennem et meningsfuldt liv ·
· hvad er trods andet end et hårdere halsbånd at kvæles i ·
· jo mere jeg trækker, desto mere begraver jeg min stemme i en rasende hals ·
· hug mit hoved af og to nye munde gror frem ·
· lykken er et cirkusnummer ·
· råbt til et forlængst dødt publikum ·
· himlen er det insektlys jeg undgår mit liv for at nå ·

· førsteelskende, giv mig et tilflugtssted i dine hellige arme ·
· giv mig en hud at høre til i ·

· kan du huske hvordan vi tegnede skattekort over os selv som børn ·
· og drømte at vi var ·
· hver eneste stillingsbetegnelse i verden ·
· dén klodsede begyndelse vil jeg være igen ·
· jeg vil forlade min elegance ·
· hvad er selvtillid andet end en piedestal at stå fanget på ·

· en dag vil jeg vende tilbage ·
· ikke til usynlig krigstid og kokainbaner af skyld ·
· men til mig selv ·
· min glædelige galde, mine lindrende tårer ·
· mine ærlige ambitioner som bønner at tro på ·

· indtil da vil jeg pylre om mit skiftingehjerte ·
· som en trold elsker menneskebarnet som sit eget ·
· jeg vil amme på selvmedlidenhed ·
· som Herkules i Heras skød ·
· (det koster en himmelfuld trøst at blive gylden) ·

FJERDE UDSATTEDIGT (I wasn’t expecting the Spanish Inquisition)

hvilken lettelse at møde andre med de samme ar og de samme manglende lemmer · jeg er ikke vansiret, jeg er en type · alle er rigtige her i forkerthedens hule · så hvilken hjertekvasende skuffelse at få bidt endnu en arm af når jeg vanemæssigt gentager de skældsord jeg er opdraget til at sætte på mig selv · der findes ikke safe spaces kun regelsæt du ikke har brudt endnu · ethvert fællesskab har tusindvis af miner begravet i dine medudsattes ømmeste erindringer · normalsamfundets triggere er magelige som en læderlænestol der langsomt sluger dig i sit gebis af fremstående knapper · de udsattes triggere er et lillebitte hajgab · med tænderne slebet til af mange års små venlige angreb · mangedoblet af tusind rystede hoveder og titusind tålmodige suk · hvordan laver vi et samfund ud af en million enmandshære · hvordan holder vi hinanden i hænderne når vores eneste måde at overleve hidtil har været at tegne en ond cirkel omkring sig og være sin egen verden mens verden går under · her er endnu et hundehus i regnen · endnu en ejer af palæet der slår mig med sin avis · min facebookgruppe mine regler mit hashtag min definitionsret · disse nye rum er ikke så meget en løsladelse som de er lidt større valgfrihed mellem straffe · man må lære hvor man kan være hvilke dele af sig selv · skille sig ad som et omvendt puslespil · og sådan pendler jeg mellem fællesskaber som flygtningen jagter sin frihed gennem verden · og sådan overbeviser jeg mig selv om at der er mere liv i at løbe åndeløst rundt i arenaen for at undgå pisken end der er i at sidde roligt bundet til pælen og meditere sig ind i smerten