FØRSTE UDSATTEDIGT (jeg kaster fredsbomber i munden som hold-kæft-bolsjer)

jeg vil bygge en bro af tebreve og cookies, den skal strække sig fra mine medudstødtes mørkeste nassau til den højeste terrasse på tryghedens manhattan, se mig springe ind i samfundets stue med hundrede hvide flag som shorty it’s your birthday, med så mange venlige smil så uintimiderende så uaggressiv, kom lad os snakke til vi bliver en spejlsal clement kjersgaard kan fare vild i, men åh sikken kinesisk vandtortur at lægge planker over samfundets stride strømme og se dem brækkes op og bruges til galger af vane af det godkendte menneske, åh undskyld var det din bro vi troede det var dagens tømmerlevering, sikken technonat i guantanamo at sætte sig ved det lille forhandlingsbord og få lussing på lussing mens jeg forklarer tålmodigt (husk det venlige smil) at det ikke er rart at blive slået, sikken staccato i samtalerytmen når du afbryder mig for at bede mig forklare det igen, når du uddeler konstruktiv kritik with a side of smæk som kage til kaffen til mine kinder er røde som vrede som kamp, og rødmen spreder sig til blodbanen og når galdeblæren hvor den omdannes til grønt og retningsløst raseri, nej fuck det fade to nothing glem de gode intentioner, jeg er for pavlovsk en bitch og ingen krig kan være voldsommere end denne fred, så jeg slår igen og ser dit overraskede ansigt forvandle sig til foragt “hvor vover du at behandle mig som en ligemand”, jeg har diskvalificeret mig selv og jeg er lettet, se mig detonere alle byens bomber, se mig bygge en bro af is og flammer tilbage til skyttegraven hvor mine allierede står med geværer af tørlagte kuglepenne og kaster nunchakunæver omkring mig så stille som døre der lukker sig

OEHL#2 og dermed femte autistdigt

Jeg bidrager til denne fine ting med de mange fine teksttitler og tekster og forfattere, mit bidrag er et autistdigt, det hedder bare Autistdigt men det er teknisk set det femte (hvis man følger med derhjemme): OEHL#2

Første og andet autistdigt i Floret

Jeg er langsom, jeg har først lige opdaget at mine to første autistdigte er i Floret:

1. http://floret.se/forste-autistdigt-skaerebraenderojne/

2. http://floret.se/andet-autistdigt-svulst/

Jeg har fra pålidelig kilde (Floret) at de også publicerer nummer tre og fire, jeg linker til dem når de kommer op (slash når jeg opdager det).

ATTENDE LUDERDIGT (mit liv som politisk holdning)

jeg er ikke et menneske jeg er et partsindlæg, den lykkelige luder der kun findes for at provokere, punkeren til bestyrelsesmødet, papfiguren i skyttegraven, man behøver ikke vide andet end at jeg sælger sex og at jeg godt kan lide det for at vide at jeg er lavet af cement malet rosenrødt at jeg ikke har følelser at såre, for sexsalg er hårdt og derfor må jeg være hårdere, og som en sådan rustning en sådan robot går jeg ud i debatten og fortæller min historie for at skamme sårbarheden ud og indrette samfundet efter mine egne kantede præferencer som virkelige kvinder skærer sig på og bløder langsomt til døde, men her kommer journalisten politikeren ngo’en manden på gaden dig til undsætning kære menneske der hører min historie og risikerer at tro på den hvis den ikke går gennem borgerens filter borgerens kødhakker, ethvert portræt skal have en skygge, og her kan vi ikke bruge mine fortællinger om ulovlige razziaer der skaber årevis af flashbacks og rufferilovsbaserede skattesager og stigmatisering der slår ihjel, for de følelser lander forkerte steder som at tage skyggen af og hænge den i toppen af et træ, og hvor er i øvrigt de skyggers genstande hva hvor er de flinke betjente der redder mig fra alfonsen hvor er glæden over at mine skattekroner går til de socialarbejdere der hjælper os med deres høflige bank på døren deres uvidende frelserhjerter som jehovas vidner, nej de skygger er noget jeg har fundet på fordi min barnehjerne mærker offentlighedens behov for noget at brokke sig over og så leger jeg at jeg har det svært, ligesom når jeg taler om relaterbare smerter, sårede følelser over namecalling stress under uddannelse, os narrer du ikke lille luder, vi har etableret at dit hjerte er af sten, men den sten er en fejlrepræsentation af din gruppe vi kan ikke bruge talerør der ikke personligt har oplevet alt der nogensinde er oplevet i sexbranchen, så hvis jeg ikke fortæller om kunderne der tæver mig og gråden om natten og kokainen der langsomt trækker sjælen ud af min næse, så må samtalepartneren omhyggeligt tegne min skygge på med blyanter af falsk bevidsthed og det samme spørgsmål om og om igen indtil det rigtige svar falder ud som af en automat eller indtil hun må give op og selv skrive det ind i det korrekte felt, åh eksempler på prostitution kan være så besværlige at snakke med, men os narrer du ikke lille luder vi skal nok få dig afbalanceret, ingen afviger så ekstremt som dig så hvis du vil være nogen må du enten lyve voldtægterne frem eller danne par med din modsætning i retfærdighedens vægtskål, tilsammen er I en hel person den lykkelige og ulykkelige luder det gode og det dårlige (kun adskilt af jeres to kroppe en mindre detalje), dit liv er ikke et helt liv, så retten til bare at fortælle sandheden fordi den er interessant fordi den er din er et privilegium reserveret til dem der har de rigtige skygger de rigtige steder, normalbefolkningens aristokrati kigger ud på mig fra deres samfund og laver marie antoinette face mens de siger ingen løgne ingen kage ingen genkendelighed intet ansigt på dig

SYTTENDE LUDERDIGT (listen to the song here in my heart)

velkommen til x factor life choice edition, showet hvor du elsker at hade, i det røde hjørne har vi den ulykkelige luder sårbar elskelig og hakkende som en lille gul kylling, i det blå hjørne den lykkelige luder med sin rettighedsnæve i vejret pas på den ikke rammer dig, i aften skal vores to deltagere battle om titlen som repræsentativ, ét forkert ord kan gøre forskellen på vind eller tab og kun én kan gå hjem med værdigheden, indflydelsen og den sociale status, er det ikke spændende, første spørgsmål er til dig ulykkelige luder, er det ikke rigtigt at du er ødelagt, som en totalskadet mazda som en dukke med hovedet brækket af, andet spørgsmål er til dig lykkelige luder, hvordan kan du egentlig leve med dig selv, det var første runde og før reklamepausen et tak fra dine trofaste medier fordi du lytter til og ikke igennem os, dine trofaste medier ved at alt består af to farver, sort eller hvidt og rødt eller blåt for og imod som yin og yang som mand og kvinde, låst fast i en evig kamp om magten, magten den glatte ål af knuste løfter og levende drømme vi bygger tårne af rygter for at nå, vi forskåner dig for de svigefulde nuancer og det enkelte menneskes ensporethed, empati er et våben mod debat, sandheden er altid det modsatte, hold faklen højt som i gamle dages landsbyer vi må holde fast i det lys vi har, nåmen vi er straks tilbage med flere af vores egne værdier med spørgsmålstegn klistret i røven

FØRSTE SUPERSTJERNEDIGT (so that his place shall never be with those cold and timid souls who neither know victory nor defeat)

jeg er så træt af fjernbetjenere der prøver at skamme naturen ud af berømtheder denne vrangforestilling om at alle der står på en piedestal er lavet af piedestal som om kunstneren er intet andet end skulptur af død kultur, denne vrangforestilling om at millioner af dollars og en pladekontrakt suger alle hormonerne ud af en ung kvinde, hvor fuck tror de at de forsvinder hen, hormoner strøet omkring i studiet som penge parodi på gangstarapvideo folk der glider i hormoner som bananskræller, “du har opnået alle de ydre tegn på succes ved at synge dit hjerte ud af halsen så nu er det tid til at skjule din sjæls anatomi til fordel for hvad forældre vil elske, først når du holder op med at bevæge hvad din mor ved et uheld gav dig, først når du holder op med at kaste din intimitet i instagrams, først når du holder op med at spille kæreste for små monstre efter dine egne fiktive idolers død, først når du behandler publikum som strangerdanger som jeg er her bare for at gøre mit arbejde og få min løn don’t ask me I just work here man, først da vil vi holde op med at kalde dig en kynisk pengegrisk tom skal, sex kan aldrig være intimitet kan aldrig være oprør selvrealisering eksperiment kun kunst påklædt til halsen viser din dybde”, og her er miley cyrus pegende med den store enerhånd som en pistol mod bæltet “jeg har en fisse og jeg er ikke bange for at bruge den”, her er lady gaga med stor fed imaginær pik, de mange forskellige former for endorfiner kernen af hvorfor selv før hormoner selv før fyre og fingre pressede jeg mit ansigt op mod fjernsynet der tilbød det søde syn af menneskehud, som radiator defibrillator nysgerrighed tilfredsstillet som sind slikket af hundrede syngende tunger, det søde stereoanlæg der hviskede fremmed fortrolighed ind i den pulserende krop, prøv at trække sex ud af musikken som at fjerne pulsen fra vener fortrådet gennem lemmer som surround sound, her er en stemme jeg har brug for at øve før jeg lancerer mig selv for verden, her er hormonorkanen jeg må se i fuldfarve før den sker, assisteret genkendelse det eneste der sikrer mig når de ældrevoksne skriger ikke bandeord ikke politisk ukorrekthed men meget statsgodkendte fornærmelser om fortyndkrop grim overfladisk psykisksyg somom had er okay så længe det kun skader de unge og sårbare, smiley det slangede kvindebarn der håner paradiset tabt på sesame street disneyfilmen der ikke kan spoles tilbage ikke kan gennemspilles hinsides skærmen, en tunge der udforsker sortimentet fra brystmælk over sex til sindssyge, og plysbjørne twerker støvet af, sært dopede som eksistensen i traditionens stuer den victorianske tid der synes at genopdukke i endeløse nye årtier, som tilbagevendende mareridt som vaneforbrydelse mod medfølelsen som voldtægten der aldrig ses fordi den udføres efter bogen, hej samfund kom tilbage og tal til vores velmanicurerede stripperhænder når du har indset at her i vores paillettede bikinier er vi stadig blot det logiske produkt af din egen velmenende følelsesbdsm, forsikringen om kropsfrihed nødvendig når du aldrig definerer os som andet end hvad der er for enden af dit dømmende blik, hej røvhuller hvis jeres hoveder nogensinde kommer ud derfra kan I måske bruge dem på at indse at musikkens primære publikum er og altid vil være teenagere der leder efter et sted at være alle deres egne hærgende forkertheder