Jeg rider dig som en mare gennem min krop, og smider dig af et sted undervejs. Der hvor du lander, bløder du en plet i græsset, og på den plet gror jeg os en stat og bygger dig et hus:
Et hus uden vægge men med tunge døre, jeg kan åbne og lukke dig ind og ud af.
Og jeg værner om dig, som en hær. Jeg dækker dig med et gardin af bryster, et tæppe af krop, som du kan skubbe til side og se ud bag.
Jeg ved, hvad du ser, men du må ikke tro på det:
Jeg er ikke en drøm og du er ikke et mareridt.
CECILIE LOLK HJORT 