NIENDE LUDERDIGT (beauty and the brain)

I.

jeg har altid tænkt at ligegyldighed overfor krop var en form for dybde en form for bevis på så glubende en hjerne at der ikke var tid til at vaske hår mellem én bog og den næste, kroppen som værktøj sindets papegøjetang enhver pleje overflødigt krukkeri, jeg har altid tænkt at verden kommer tættere på når man skubber den væk, og på en måde har jeg haft ret på en måde bliver det fysiske mere påtrængende jo mere man forsøger at undgå det, men er truslen om nærhed det samme som nærhed har jeg gjort verden til min stalker, jeg har altid tænkt at lidenskabelig berøring skraber små stumper af sindet som i knep min hjerne ud som i dumme luder, jeg har altid tænkt at stemningen i stemningsbelysning var en lak af falske følelser som om følelser kan være falske som om hormoner kan være tomme konvolutter, denne modstand mod at leve indeni mig selv en resignation så gammel at det aldrig er faldet mig ind at stille spørgsmålet, hvis fysisk skønhed er en distraktion fra sindets renhed hvorfor hedder det så at forestille sig, hvorfor denne metafor af selvsyn at tænke ved som man læser ved stearinlys som om hjernen har brug for øjnenes lommelygter for at læse sine egne sider the metaphors we live by,

II.

jeg glider ned ad min rygmarv som brandmandsstang og holder møde med min mavefornemmelse, hej krop hvilke strømninger går gennem dig når jeg ikke kigger, hernede i min egen distraktions endeløse nat, og straks føres jeg væk af endorfintsunami ind i kroppens afkroge underjordiske søer brusende af dejlighed i tøj og møbler og makeup og bladforsider som ekkoer som et kys sender bølger af iltre gysninger gennem organerne ind i sjælen, hej krop jeg har aldrig vidst at du følte mine overspringshandlinger så inderligt, nymalede negle jeg vifter foran mig som baby der lærer at se og mærke på samme tid gentagelsen er ekstase kedsomheden er umulig, tænk så altoverskyggende vigtigt ikkenoget kan være, hvordan har jeg narret mig selv til at tro at fryd er formålsløst at overflade er overfladisk når overflade er min elskers hud der rører min, hans øjnes våde membraner som de sidder i hans hoved og ser på mig gennem sigtig luft, hans elektriske mund og negle og denim og knæ og bomuld og caffè latte chocorange sindets MåIkkeSlettes, og engangsknaldet med de samme overflader ægtemandens pik ikke den eneste pik der er designet til at få hans kone til at komme, kommunikationen i friktion, overflade er en kat der brummer sin ro ind i dig, overflade er tyve pelsklumper der varmer hinanden imod den kolde skovnat der ellers ville slå dem ihjel,

III.

vidste du at 100% af orgasmen foregår i kroppen, vidste du at kroppen indeholder 100% af hjernen og at manden med sine detaljerede lemmer er hundrede doktorgrader der venter på at ske, hej karriere åbenbaret i en henkastet indtægtskilde hej hændernes håndværk på kompliceret krop nogle gange skjuler mysterierne sig under glasur af nemhed krymmel af bareforsjov nydelsen folder sig kun langsomt ud, farvel fordom om at kedsomheden er uundgåelig man skulle egentlig ikke tro at man kunne gro sig så bogklog og stadig forblive så dum men hey live and learn suck and grow bend and flex hej mand tag min ydmyghed mellem dine brede lår og oplær mig i dine øjnes forsigtigt stigende sværhedsgrad

OTTENDE LUDERDIGT (soulsex)

her er mit arbejde, en bagdør til menneskeheden en hemmelig passage til et walk-in library of congress hvor mange stillinger kan jeg elske dig i let me count the ways the words de lange rækker af kamasutrapædier spiralerende ud af mit hoved mens jeg sænker det om dit og samler beviser på kropsdele der varmer hinanden, danse på din hud der skaber tilsvarende danse i din blodstrøm det bevidste nærværs åndemaneri, det er et håndværk virkelig at mene det også hundrede også tusind gange med tusind forskellige mænd, som en bachelorgrad i omfavnelse det stille lirkeri der åbner ellers evigt sammensvejsede døre uden rambukke uden smadr uden smerte, her er en tantramassage som en bagdør til dine glemte sorger en opskrift på åndelig succes, først tager vi dine fantasier dem du har skjult for blamerende andreøjne, så går vi dybere ind i de fantasier du har skjult for dig selv og endelig finder vi det rum hvor dine retninger er for dig til at tage form bare blod der flyder endeløst ansigtsløst formløst gennem arterier af hvad, og her lægger jeg din kage sammen her tager jeg dine altinger og pisker dem til spiraler af fryd, mit store nummer min grand finale er tårerne, latteren, spasmerne, whateverthefuckerne der kommer ud med sæden denne lille hvide klat sjæleføde så eksponentielt potent når den blandes med alt andet, ah kroppen, retten der brødføder sig selv ved at udstøde sine egne minder, dette er et lille mirakel når jeg ser væskerne flyde fra dit overalt og jeg ser hvordan det hele samles i taknemmelige øjne der skinner med lyset fra et eller andet stadig glødende hjerte indeni dig som jeg må have formået at svejse sammen, well fuck det ser ud til at jeg er en eller anden slags famlende geni

SYVENDE LUDERDIGT (penge jeg elsker dig)

der er to dele af en mand der aldrig lyver, hans pik og hans pengepung, den ene slap eller stiv som tegn på hvor tiltrækkende jeg er og den anden åben eller lukket som tegn på hvor meget mit selskab er værd. nogen fortalte mig engang at penge er det modsatte af kærlighed, sikket kynisk syn på kærligheden, at den ikke brødføder dig eller påklæder dig eller giver dig et sted at bo men bare efterlader dig i regnen og slår dig som et vredt hjerte hvis du prøver at snige dig ind ad bagdøren, her er min bagdør mit faste tag om dit hjerte eller hvis jeg ikke kan nå hjertet så din røv (hav altid en plan b parat plejer jeg at sige, spild ikke din tid på at gøre det intet du altid kan i stedet for det bedste du ikke kunne, lad ikke hullerne i dit liv gro sig mandsstore i håbet om at nogen vil fylde dem emmenthaler er ikke lugten af succes) her er mit arbejde på din hud tastende fingre der sender små begyndelser gennem dine nerver til din hjernes happy endings, feromoner der skaber hinanden en selvopfyldende profeti af her er jeg, og den sidste ærlighed din væmmelse ved den blotte tanke om ikke at betale mig for adgangen til min åbne krop, ikke at give mig noget hvad som helst til gengæld for at gøre dig til verdens vigtigste mand i en halv time, penge min deus ex machina der standser dine (barnlige ja logiske ja praktiske ja) bekymringer om hvordan du nogensinde kan takke mig, det kan du nu, køb nu og få en gratis følelse af verdenpåetsølvfad for den heltsærligeperson, en snydekode for at undslippe de evige tre, penge ikke engang en ting i sig selv papiret metalskiverne kun symboler, et omhyggeligt fremstillet sæt beviser på umuligtatkopiere, her er to okser et fladskærmsfjernsyn en måneds husleje eller bare et velformuleret tak i min hånd, små rektangler af oversat alting små stykker af evigttryg, eller i det mindste så tryg som man kan være og hvem kan bede om mere end der kan være, penge plan b når plan a om gensidig behøven ikke lykkes, når vi aldrig har tid på samme tid, når den perfekte kærlighed ikke var det vi tilfældigt snublede over intet er gratis hvis ingen giver os det, men her er et sikkerhedsnet en allestedsnærværende sikker base, pengene faklen givet videre i livets congakæde af kærlig behandling fratrukket taknemmelighedens trættende ligninger, her er et rektangulært løfte der holdes det øjeblik det gives åh penge jeg elsker dig

SJETTE LUDERDIGT (godnatsavn)

I.

mit første minde er fiktivt et billede fremkaldt under en meditation for at tilfredsstille behovet for et første minde, en mor af pap der sidder med sit barn af pap i skødet, ingen farver kun en hvid overflade og en knap antydning af ansigter lette blyantskitser af øjne næse mund, denne scene forestiller min første oplevelse af at være ubetinget elsket, guruens antagelse om universalitet der minder mig sådan om min mor, følelsen af at figuren vil vælte hvis jeg puster på den vejret holdt forsigtigt ind mod rygraden forstyr ikke lykken den er så skrøbelig forstyr ikke din mor mens hun sidder her og forsøger at elske dig at tolerere de sider af dig der mangler, et barn dukket op ud af en drøm om et barn med behov som dem hun husker når hun går ind i et stille rum i sin hjerne og spiller en film af en mor der sidder med sit barn i skødet (dengang endnu ikke en mormor ingen forvirrende fordobling ingen minder der tegner sig selv over), en mor der ser ned på mig som et barn der tigger om kærlighed, hvordan opfinder jeg en følelse hvordan sletter jeg tomhed, at se ind i øjne som om man ser noget på den anden side, som at se ind i et tovejsspejl og vide at der står nogen bag det andet jeg og betragter én, at opøve en sådan fasthed i blikket at vedkommende bliver i tvivl om sin egen usynlighed,

II.

her er min insisteren på eksistens her er en kvinde som et rødt lys i mørket som den natlampe der forhindrer byen i at sove, det spirende gækkebrevs trodsighed, efterlad mig i skovbunden som hans og grethe lad mig løse min egen gåde ved at spise hver brødkrumme jeg har tabt bag mig og først da holder jeg op med at slå mig selv ihjel med manglende minder og manglende lykker og manglende muligheder for forsoning, jeg tæller min dyne som et får, én blød varme én blød varme til jeg drukner i skyen der spejler sig i det hav den lettede fra, hvordan bryder jeg mig selv som en bølge, hvordan griber jeg mit medmenneskes hjerteformede nosser et par sfærer af ulevet liv som to bolde kastet mod kroppens mur, hvordan knuger jeg manden kvinden uden at se fremad mod katastrofen øjeblikket hvor én af os knuger for hårdt, følelser der ikke kan videregives kun afkræves i uforstående armryk elsk elsk elsk hvorfor smiler du ikke hvorfor smelter du ikke ind i mine arme som jeg før er smeltet ind i andres, og min mor hvor hun hjemsøger mig hvor hun dukker op i alle mediernes og myndighedernes pænt krakelerende ideologer, hvorfor skammer du dig selv hvorfor skammer du dig selv i endeløse forsøg på opdragelse jeg prøver jo bare at hjælpe dig til at blive den du skulle have været, jeg prøver jo bare at slette smerten for dig slette den tomhed der står her og ligner en kvinde, og sætte mig selv i stedet som når en kvinde får et barn for at kunne leve videre efter døden som når kirurgerne skærer patientens hoved af for at fjerne svulsten i hans kranie som når seriemorderen dræber sine ofre for at der kan blive mere plads til ham selv i verden,

III.

aldrig så jeg så stor en pladsmangel så mange mødre der ikke kan være der for bare barn så mange kvinder der ikke kan udfolde deres seksualitet for bare begærbare mænd, forstyr ikke samfundet mens det sidder her og trækker dine tænder ud af hovedet som en slags hurtig aldringsproces, måske trænger du bare til at få nogle børn du kan sidde og stirre på indtil de føler sig velkomne, måske trænger du bare til en mand der kan bestemme over dig et job der kan trække sjælen ud af dig som tænder ud af hovedet som mælk ud af det grædende bryst, måske trænger du bare til en genstart en ny barndom opfundet fra bunden sæt dig her og lyt til terapeutens lullende fortællinger, det hele startede med et stykke begær et lysende æble i natten, se hvordan det springer op og sætter sig på grenen der trækker sig ind mod en stadigt krympende stamme det ligner næsten en aldringsproces hvis det ikke var for de aftagende rynker, en kvinde der samler sig om sig selv i forberedelse på den ensomme død de forfejlede forsøg på at strække hænderne ud som grene og lade æbler vokse og falde ned i andre kvinders skørter, se når vi spoler tilbage bliver du en martyr der dør i det øjeblik hun knuger sig til den mekanisme hun kom fra en slags selvynkens ikaros, ja først kom dette øjeblik lige nu lige her og så foldede ungdommen sig ind i barndommen som en blomst der lukker sig for natten, som en fugl der dør i sin rede forladt af den rugende røvs livsreddende fluff, det er aldrig for sent at få en ulykkelig barndom til, aldrig for tidligt at væmmes ved det uafvaskelige skidt af de overgreb der er begået imod dig, sig efter mig jeg er ødelagt for livet skriv det på tavlen hundrede gange sådan opdrager man folk til at føle sig værdige sådan tæver man savnet ud af en kvinde med forsorg markedsført som omsorg en endeløs cyklus af omogomigensorg det er aldrig for sent at fortryde det der ikke kan gøres om, eva der spiser æblet og med munden fuld af ubetinget sansning rækker det til adam med et smil som en natlampe, her i mandens mund er måske endnu en blindgyde her er måske en ny illusion så kraftigt glødende som hjertet der banker på her er måske en ny verden,

IV.

hvordan kende forskel på helvede og det forjættede land på anden måde end ved at følge sporet af aftagende smerte og falmende følelseskrav, giv mig hvad som helst der lyser i mørket en varm pik i skridtets tomrum en pengeseddel som et kunstigt åndedræt, ikke meget er meget mere end ingenting, giv mig alt andet end de to tomme øjne der forsøger at elske ned til mig mens de messer vi vil jo bare hjælpe dig hvorfor slår du dig selv hvorfor slår du dig selv VÆR GLAD ELLER VI SMADRER DIG tag min hånd STOL PÅ OS ELLER VI SÆTTER DIG I FÆNGSEL kærlighed skal være en selvfølge INGEN ARME INGEN KAGE ingen spejling ingen hjælp herfra, godnat og sov godt

FEMTE LUDERDIGT (hvad er lyden af én hånd der rækker ud)

hver gang jeg forsøger at give savnet ord drukner lyden i den hidsige ruderegn af knævrende feminister, så hold dog kæft så jeg kan høre mit eget hjerteslag og række fingrene ind i mine mangler, så træd dog til side så jeg kan se hvad der gemmer sig for enden af de veje jeg skal vælge imellem, og så fjern dog jeres fede gennemsnitsansigter smeltende af årtier af manglende smerte hundredevis af stolte afvisninger siddende på en trone af mættet barndom, fjern jeres blikke så jeg kan betragte de tusind udstrakte arme for at vælge det par der ikke hiver mig skrigende ind i den aldrig aftagende nat, hvorfor har du så lange arme bedstemor det er for at jeg bedre kan ligestille dig, hvorfor har du så lidt forståelse bedstemor det er for at jeg bedre kan bygge et samfund ud af dig og tretusind andre konfiskerede kroppe, empati stopper fremskridtet med sine skingert skrigende myrer der blokerer for motorvejen til vores frihed, pengenes trøstende arme fodrende hænder må gemmes væk i de lykkelige hjerters skattekister som ville nogen stjæle dem fra os gennem vores utro ægtemænd, måske dig lille luder måske netop dit sultende hjerte på et gadehjørne vil piratkopiere mandens ressourcer, så hellere fremskynde din katastrofe smide dig væk som en barbie der er i stykker (og i øvrigt er totalt urealistisk sådan ser ingen kvinder jo ud så hurtigt banker ingen hjerter), hellere ofre dig til skraldemændene end risikere at blive smittet med ulykkelig barndom eller fattige lande, her er et råb om hjælp som en omskåret stemmelæbe i stilheden, her er alle de forkerte problemer og alle de forkerte løsninger i et miskmask af humorsorte puslespilsbrikker, en kvinde der danner et andet billede end det der var vist på æsken jeg vil ikke høre dit klynk om dårlige lønninger ufleksibelt arbejdsmarked depression angst karpaltunnelsyndrom skrankeharper som hævnende engle med uforklaret nag der vogter himlens porte mod folk som f.eks. lille dig, hvad skal jeg bruge dine problemer til hvis de ikke løser mine, hav et problem med den løsning du selv har valgt mist din respekt for dig selv for din ekspertise i dit eget liv bliv den historie vi fortæller af vores ubetændte lungers fulde kraft eller GTFO i regnen med din røde paraply

FJERDE LUDERDIGT (knep mig i nuet)

sex er en genvej, min isbryder af smeltende puls. sex er mit eneste syntetiske alternativ til tilliden, den langsomme, der gror frem som mos over umærkelige år og kedelige dage. jeg er en hjort, der fryser i dine øjnes pandelygter, din datingprofils personlighedspicasso. så mange likes og dislikes, så meget at memorere og opbevare i mit hjerte som nipsgenstande af information på kærlighedens støvede kommode. jeg er en hjort, der netop er trådt ud af buskene og overvejer om den skal spise af din hånd. søger du mig, kan jeg ikke sige om nogen af os har tålmodighed til tamheden, venskabet og først derefter romantikken. søger du mig, kan du finde mig enten i fremtiden eller på 555-FUCKMEINTHENOW.