FJERDE UDSATTEDIGT (I wasn’t expecting the Spanish Inquisition)

hvilken lettelse at møde andre med de samme ar og de samme manglende lemmer · jeg er ikke vansiret, jeg er en type · alle er rigtige her i forkerthedens hule · så hvilken hjertekvasende skuffelse at få bidt endnu en arm af når jeg vanemæssigt gentager de skældsord jeg er opdraget til at sætte på mig selv · der findes ikke safe spaces kun regelsæt du ikke har brudt endnu · ethvert fællesskab har tusindvis af miner begravet i dine medudsattes ømmeste erindringer · normalsamfundets triggere er magelige som en læderlænestol der langsomt sluger dig i sit gebis af fremstående knapper · de udsattes triggere er et lillebitte hajgab · med tænderne slebet til af mange års små venlige angreb · mangedoblet af tusind rystede hoveder og titusind tålmodige suk · hvordan laver vi et samfund ud af en million enmandshære · hvordan holder vi hinanden i hænderne når vores eneste måde at overleve hidtil har været at tegne en ond cirkel omkring sig og være sin egen verden mens verden går under · her er endnu et hundehus i regnen · endnu en ejer af palæet der slår mig med sin avis · min facebookgruppe mine regler mit hashtag min definitionsret · disse nye rum er ikke så meget en løsladelse som de er lidt større valgfrihed mellem straffe · man må lære hvor man kan være hvilke dele af sig selv · skille sig ad som et omvendt puslespil · og sådan pendler jeg mellem fællesskaber som flygtningen jagter sin frihed gennem verden · og sådan overbeviser jeg mig selv om at der er mere liv i at løbe åndeløst rundt i arenaen for at undgå pisken end der er i at sidde roligt bundet til pælen og meditere sig ind i smerten

Reklamer

TREDJE UDSATTEDIGT (hvis du ikke adlyder er du fjenden)

der findes ikke safe spaces · kun rum hvor du kan hakkes ned med flækøkser i nye farver for helt nye forbrydelser · det er ikke svært at blive hængt op i et ondt træ i din egen baghave · bare sig til de andre autister at du hader din autisme · kald dig prostitueret foran en medluder · gå forbi en anden afrodansker for at se en udstilling om negerslaveriet · eller tak nej til en medtyks kagetilbud fordi du er på kur · det personlige er politisk og alt hvad du kan udenad er forkert · sådan er minoriteternes store uddannelse · der findes kun to slags mennesker: dimitteret eller lort · men uddannelsen er evig · for memoerne sendes ud hver dag og hvid mand nåde og trøste dig hvis du ikke har fået det seneste · ingen skal skænde mine indviede ører med begynderord og blind hygge · din stemme skal kvases under vægten af den moralske majoritets blygrå krydser · kun ved at installere den evige frygt kan vi beskytte masserne mod tillidens skødesløshed og de gode intentioners tyranni · et safe space er en spejlsal hvor socialjustitsens samuraier støder sylespidse skeer sammen i kampen om det kongelige sprog · større og større skeer må der til for at gennembore modstanderens vampyrhjerte og skaffe sig ugens sure pokal · flere og flere stemmer må man mobbe over på egen side for at råbe de få i jorden · kære udskud · du er i guerillahæren nu · troede du virkelig du ville finde hjertevarme i et hummer fyldt til randen med gamle ar og nye relationer · ingen respekt til dig før du lærer at svinge pennen over frygtsomme førsteårselevers dumme hoveder · først da kan du stige i graderne som en luftballon · og måske, måske hvis du er rigtigt olm en dag sætte dig på jerntronen og blive hele planetens nye normal

ANDET UDSATTEDIGT (save us from our saviors)

åh nej endnu en fastelavnsdiplomat med megafon og ørepropper · lad mig stoppe lidt mere shit i fredspiben nu jeg igen skal ryge den alene med sprængte trommehinder · kære meditation · fri mig fra fløjlshandskerne med deres faste greb om øksen · fri mig fra applausen der springer ud af skyggerne som monstre af en skov hver gang min modstander tegner sorte streger i min pande · men fri mig først og fremmest fra smilet · det oprigtige smil · smilet af falsk bevidsthed om den knusende vægt af mit eget samtykke · kom lille taber lad mig bære din frie vilje som en gentleman bærer en dames vulgæreste tasker · det er ikke et overgreb hvis jeg gør det for din egen skyld · det er ikke aggression hvis jeg ikke hæver stemmen · den første til at blive vred taber debatten og den første til at blive vred er altid minoriteten · sådan kan vi opretholde status quo uden at tabe engagementets masker · jo mere jeg snakker med smilet uden hjerte desto mere længes jeg efter samfundets svalende skyggeside · kom stilhed kom fare kom organiseret kriminalitet og fri mig fra det knævrende syrebad de kalder tryghed · enhver risiko er bedre end allerede at være i helvede · kære meditation · jeg ved at jeg fryser fast i skæret af samfundets forlygter når jeg vælger dig frem for protesten · men for mange gentagelser gør protesten til en vagthund der bider kæberne af sig selv · en sjæl der går sulten for længe begynder at fordøje sine egne organer · og derfor må jeg sætte mig i det sydende sand og lægge min fine mentale skovsø med det dejlige sollys hen over smerten som et blindt tæppe · og snart sætter velfærdens urimelige sandbund ild i min røv så jeg igen må futte rasende frem mod retfærdigheden som en heks med en kost som en doven jetpack curler hele vejen til bloksbjerg

FØRSTE UDSATTEDIGT (jeg kaster fredsbomber i munden som hold-kæft-bolsjer)

jeg vil bygge en bro af tebreve og cookies, den skal strække sig fra mine medudstødtes mørkeste nassau til den højeste terrasse på tryghedens manhattan, se mig springe ind i samfundets stue med hundrede hvide flag som shorty it’s your birthday, med så mange venlige smil så uintimiderende så uaggressiv, kom lad os snakke til vi bliver en spejlsal clement kjersgaard kan fare vild i, men åh sikken kinesisk vandtortur at lægge planker over samfundets stride strømme og se dem brækkes op og bruges til galger af vane af det godkendte menneske, åh undskyld var det din bro vi troede det var dagens tømmerlevering, sikken technonat i guantanamo at sætte sig ved det lille forhandlingsbord og få lussing på lussing mens jeg forklarer tålmodigt (husk det venlige smil) at det ikke er rart at blive slået, sikken staccato i samtalerytmen når du afbryder mig for at bede mig forklare det igen, når du uddeler konstruktiv kritik with a side of smæk som kage til kaffen til mine kinder er røde som vrede som kamp, og rødmen spreder sig til blodbanen og når galdeblæren hvor den omdannes til grønt og retningsløst raseri, nej fuck det fade to nothing glem de gode intentioner, jeg er for pavlovsk en bitch og ingen krig kan være voldsommere end denne fred, så jeg slår igen og ser dit overraskede ansigt forvandle sig til foragt “hvor vover du at behandle mig som en ligemand”, jeg har diskvalificeret mig selv og jeg er lettet, se mig detonere alle byens bomber, se mig bygge en bro af is og flammer tilbage til skyttegraven hvor mine allierede står med geværer af tørlagte kuglepenne og kaster nunchakunæver omkring mig så stille som døre der lukker sig