SLUT: #fluerpåmars [18:00]

Hermed er dagens konstantskrift færdig. Jeg kan konstatere at det er ligesom at løbe maraton, man kan godt komme ud af form, når man ikke har gjort det et stykke tid (I bemærkede måske en halvanden times pause i publikationer på et tidspunkt, det var der jeg faldt i søvn). Men det har været så sjovt at skrive ud fra læserforslag. Tusind tak fordi I læste og legede med! Jeg var nervøs for om nogen ville komme med ideer, men jeg endte med at blive begravet i fin inspiration <3

Nedenfor er alle de læser-indsendte inspirationskilder, jeg skrev ud fra – og en enkelt, jeg selv lagde til, nemlig One For Sorrow-digtet, som tilfældigvis var min skærmbaggrund i dag.

andersenheisz1heisz2idajansenlouf1louf2louf3louf4louf5loufgif1loufgif2loufgif3loufgif4lynnone for sorrowpeitersenpjathatradarmarsryszsunesentina

revolution [17:44]

en for sorg
i paladsernes celler
to for den fortid
der bor i din kælder
tre for den kærlighed
skambarnet bar
fire for silken
forælderen var
fem for den uld
du bar i dit hjerte
seks for øjnenes
rasende sværte
syv for at vente på alderens død
hellere glemsel end nål gennem kød
otte for alle
de brændende ører
den der kan se
skal hellere høre
ni for den stemme der hæver sig op
langt over væksten i én enkelt krop
ti for den dag
hvor gråden kan stoppe
det bløder dernede,
men stormer heroppe

bygge bygge bolig [17:06]

i tidernes morgen var
membranen bolig nok
hver bakterie svømmede frit
i altet
altid hjemme og altid ude
med vrængende nomademunde
som døre der åbner og lukker sig

når jeg bygger rede af dig
er det en slags udvidelse,
en måde at gro ud i verden
og op af sumpen

jeg graver mig ned i dine arme
går et par gange rundt om mig selv
og falder i søvn med min hale i munden

en for selvet [16:14]

en for ægget
to for en høne
tre for en pige
og fire for en skrøne
fem for skammen
der drikker dig tør
seks for en ånd
der går gennem din dør
syv for et hav i din arrede bug
otte for regnen og markernes rug
ni for den kvinde du troede du var
ti for den fremtid de sagde du bar
indeni mavens godmodige sø
sammen med selvet, der nægter at dø

er der liv i mig [15:54]

hvis havet ikke vil komme til os
tager vi det med
i organer som vandige jelly beans
og væv som stående søer i huden

hvad er et menneske hvis ikke
en flyvende hollænder,
et sejl med indbygget vind

at forlade havet er den sikre død
at blive i det er også