FØRSTE UOPDRAGNE DIGT (dødfødt hele livet)

· jeg er hjemsøgt af nervøs perfektion og uigennemtrængelig familie ·
· der udvinder mig som en naturressource ·
· jeg ridser mine sorger ind i luften som malet lys ·
· se op i himlen ·
· hvilke af alle disse øjne er mine? ·

· jeg spejdede efter dem i deres øjnes travle byer ·
· og blev til en støtte af salt ·
· jeg løber, men ind i deres vejspærringsarme ·
· jeg flytter, men alle retninger er tilbage ·

· jeg er hjemsøgt af kropsløs tvivl og minder som kradsede plader ·
· der flakker i mit hoved som bekymrede stearinlys ·
· jeg skammer mig altid, men jeg ved ikke over hvad ·
· jeg fortryder altid, men intet ·
· jeg dagdrømmer altid, men om endeløs smerte ·
· græske tragedier at indrette som hjem ·

· jeg er hjemsøgt af denne vidneskranke der følger mig rundt gennem livet ·
· med bevingede aber og lydløse råb ·
· jeg vil ikke have dine tabloidøjne på mit nøgne ansigt ·
· jeg vil ikke have dine ord i min mund ·

· barndommen er en drøm der aldrig ender ·
· mens jeg sover besøger jeg mine forældre ·
· de tygger mig i stykker med hule stavelser ·
· erobrer landmasse og besejrer fjender ·
· jeg sidder fast i denne fritænkende hjerne ·
· jeg sidder fast i dine historier som myldretidstrafik ·

· jeg er jagtet af tanker om hævn gennem et meningsfuldt liv ·
· hvad er trods andet end et hårdere halsbånd at kvæles i ·
· jo mere jeg trækker, desto mere begraver jeg min stemme i en rasende hals ·
· hug mit hoved af og to nye munde gror frem ·
· lykken er et cirkusnummer ·
· råbt til et forlængst dødt publikum ·
· himlen er det insektlys jeg undgår mit liv for at nå ·

· førsteelskende, giv mig et tilflugtssted i dine hellige arme ·
· giv mig en hud at høre til i ·

· kan du huske hvordan vi tegnede skattekort over os selv som børn ·
· og drømte at vi var ·
· hver eneste stillingsbetegnelse i verden ·
· dén klodsede begyndelse vil jeg være igen ·
· jeg vil forlade min elegance ·
· hvad er selvtillid andet end en piedestal at stå fanget på ·

· en dag vil jeg vende tilbage ·
· ikke til usynlig krigstid og kokainbaner af skyld ·
· men til mig selv ·
· min glædelige galde, mine lindrende tårer ·
· mine ærlige ambitioner som bønner at tro på ·

· indtil da vil jeg pylre om mit skiftingehjerte ·
· som en trold elsker menneskebarnet som sit eget ·
· jeg vil amme på selvmedlidenhed ·
· som Herkules i Heras skød ·
· (det koster en himmelfuld trøst at blive gylden) ·

Reklamer

I can has a jazz?

koncertkirken

Tak for musik i fredags, projektet ToneArt fremført af orkesteret Moving Circles i Koncertkirken, på et bagtæppe af vistnok en palme i blåt lys? Ti komponister havde skrevet musik baseret på ti tekster af forskellige forfattere udvalgt af Lars Emil Foder. Min tekst Sild blev fortolket af Emil Hess (det var anden fortolkning: Torben Sangild læste digtet op til receptionen for Sputnik 2). Jeg lærte i samme ombæring at ordet jazz og ordet saxofon er lagret samme sted i min hjerne, der var nemlig en saxofonsolo i stykket, og jeg blev konsekvent og meget kitty pidgin-agtigt ved med at kalde det en jazz-solo. I can has a jazz? Det måtte jeg åbenbart godt, og det var sjovt og spændende at opleve dén slags nytolkning.

Tak for billedet til Bue P. Peitersen.

SLUT: #fluerpåmars [18:00]

Hermed er dagens konstantskrift færdig. Jeg kan konstatere at det er ligesom at løbe maraton, man kan godt komme ud af form, når man ikke har gjort det et stykke tid (I bemærkede måske en halvanden times pause i publikationer på et tidspunkt, det var der jeg faldt i søvn). Men det har været så sjovt at skrive ud fra læserforslag. Tusind tak fordi I læste og legede med! Jeg var nervøs for om nogen ville komme med ideer, men jeg endte med at blive begravet i fin inspiration <3

Nedenfor er alle de læser-indsendte inspirationskilder, jeg skrev ud fra – og en enkelt, jeg selv lagde til, nemlig One For Sorrow-digtet, som tilfældigvis var min skærmbaggrund i dag.

andersenheisz1heisz2idajansenlouf1louf2louf3louf4louf5loufgif1loufgif2loufgif3loufgif4lynnone for sorrowpeitersenpjathatradarmarsryszsunesentina

revolution [17:44]

en for sorg
i paladsernes celler
to for den fortid
der bor i din kælder
tre for den kærlighed
skambarnet bar
fire for silken
forælderen var
fem for den uld
du bar i dit hjerte
seks for øjnenes
rasende sværte
syv for at vente på alderens død
hellere glemsel end nål gennem kød
otte for alle
de brændende ører
den der kan se
skal hellere høre
ni for den stemme der hæver sig op
langt over væksten i én enkelt krop
ti for den dag
hvor gråden kan stoppe
det bløder dernede,
men stormer heroppe

evolution [17:19]

spørg ikke hvad dødsangsten kan gøre for dig,
men hvad du kan gøre for din dødsangst.
eksistens kræver vedligeholdelse
og frygt
som man tætner skibets skrog i jammer til livet.

der findes ikke dårlig natur,
kun maladapterede organismer

bygge bygge bolig [17:06]

i tidernes morgen var
membranen bolig nok
hver bakterie svømmede frit
i altet
altid hjemme og altid ude
med vrængende nomademunde
som døre der åbner og lukker sig

når jeg bygger rede af dig
er det en slags udvidelse,
en måde at gro ud i verden
og op af sumpen

jeg graver mig ned i dine arme
går et par gange rundt om mig selv
og falder i søvn med min hale i munden